Annonce
Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Homoseksuel holder det hemmeligt for forældrene

Arkivfoto: Colourbox
Annonce

Hemmeligt for forældrene

Hej Irma!

Jeg er en fyr på 23, der er homoseksuel. Det har jeg vidst længe og også levet det ud i perioder, hemmeligt.

Mine forældre aner intet og vil ikke kunne klare den oplysning. Vi er sådan en ”pæn” familie med normer og regler, også de uskrevne. De ville aldrig forestille sig homoseksualitet hos os. Der ville blive bebrejdelser, afvisning og kulde, hvis jeg røbede det. Samfundet har ikke ændret sig ang. dette, hvad mange tror.

Min søster har lige fået barn. Min mor er vild med det, og jeg ved, hun venter det samme fra mig engang.

Jeg har det elendigt og føler mig som en taber. Hvordan får jeg det sagt – for de skal vel vide det?

Thomas

Kære Thomas!

Hvorfor skal de egentlig det? Noget så kropsnært er vel din egen sag. Ingen behøver fortælle alt, end ikke til familien, heller ikke vigtige ting. Dit liv er DIT, og – søn eller ej – du tilhører ikke dem.

Dog mærker jeg på dig, at du en dag har brug for at fortælle det. Bliver det behov større, så sig det ligeud. På en let måde der viser, at DU i det mindste ser dit liv som helt okay. Uden spekulationer om hvordan de vil reagere, for du behøver ikke rette ind efter deres meninger.

Vel, det kan blive ubehageligt for dig, hvis de mener, de har lov at forsøge at tilrette dig efter ”sådan er vi ikke i vores familie”. Men i samme tankerække kan du jo så spørge dig selv, om de kun accepterer dig, hvis du opfylder deres forventninger til, hvordan familien skal ta’ sig ud udadtil …? Forholder det sig sådan, er der vist en del, de er nødt til at kigge på, måske med lidt hjælp fra dig.

Du er IKKE en taber! Det er dem, der er tabere, hvis de ikke favner dig med åbne arme uanset hvem, hvad og hvordan du er. Støt dig til gode venner og vind selvtilliden tilbage. Alt skal nok blive helt fint, om ikke nu, så hen ad vejen.

P.S. Din mor kan ikke tillade sig at forvente børn fra dig. Hun har fået sine egne børn og har ingen ret til at påvirke andres valg.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Jeg vil være vågekone

Kære Irma!

Jeg er en kvinde i min bedste alder, der er uden job. Nu vil jeg gerne gøre noget betydningsfuldt for mennesker, der har hårdt brug for det, og det handler ikke om penge.

Jeg har tænkt mig – når situationen i samfundet bliver normal igen – at tilbyde mig som vågekone. Min veninde har prøvet det og holdt meget af det. Jeg kan godt klare en vågen nat af og til. Men min mand er imod det. Han siger, det bryder ind i vores dagsrytme, og han synes ikke jeg skal bruge min tid på andre, men på os to.

Hvad gør jeg så? Han har selvfølgelig også ret til hygge.

Lena

Kære Lena!

Ja, men så må han skabe sin egen hygge mens du er væk. Det er jo ikke hver dag/nat med det job. Gør derfor som du har bestemt. Det en smuk gerning at holde et menneske i hånden, når livet slutter. Om din mand er imod det eller ej bør ikke afgøre din beslutning. Han er voksen og kan klare sig selv. Det bør ingen døende være nødt til.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Rock i Byparken: Her er navnene

Annonce