Annonce
Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Jeg klarer det hele

Foto: Colourbox
Annonce

Jeg klarer det hele

Hej Irma!

Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste i hans lejlighed og troede, det ville blive alle tiders. Men det er anderledes nu, hvor vi er sammen hele tiden.

Pludselig kan jeg se, hvor meget han ligner sin far, det kunne jeg ikke før. I hans hjem er det hans mor, der gør alt arbejdet i hjemmet, mens faren sidder foran TV eller computeren. Sådan er det også blevet her.

Når vi kommer hjem fra arbejde, sætter han sig bare og hygger sig på samme måde som hans far gør. Mens jeg som en selvfølge går i gang med alt det praktiske (oprydning, madlavning, osv) for han gør det ikke.

Jeg siger ingenting, fordi jeg er bange for, han så vil se situationen som et problem – og ikke vil mig mere.

Jeg kan vel ikke bare pludselig kan kræve, at vi laver det om, for det vil han ikke kunne forstå.

Mia

Kære Mia!

Hvorfor dog ikke? Ethvert menneske med en helt almindelig forstand vil da kunne forstå, at den ene ikke har ret til konstant at sidde på sin trone og hygge, mens slaven render rundt og knokler.

Har du nogensinde foreslået, at I deles om arbejdet derhjemme? Ellers start der. Virker det ikke, så sæt dig (med god samvittighed!) ved siden af ham og hyg på samme måde som ham. Se TV, læs en god bog, ring til veninderne, strik – eller hvad du har lyst til, og fortsæt lige indtil han finder ud af, at der mangles noget, fx mad på bordet. Og spørger han så: ”Skal vi ikke ha’ noget mad?” svarer du bare ”jo tak” – og fortsætter med dit.

Så ja, håb da endelig på, at han ser det som et problem, der trænger til at løses.

Lav derefter en plan sammen for det daglige arbejde. Hvem gør hvad. Og se så, om noget godt alligevel kan ske. Og til sidst: Få lige boostet dit selvværd, det trænger alvorligt til det.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Hunden, hendes bedste ven

Håber, du kan give et råd, Irma. Min nye kæreste har hund! Jeg hader hunde, men tænkte: Det går nok, bare den holder sig på afstand. Men det gør den ikke, tværtimod!

Efter at have besøgt hende flere gange – hvor jeg sad helt stiv på en stol og stirrede på det store dyr, som hun kyssede konstant – er jeg klar over, at jeg simpelthen ikke kan være i hus med den hund, der konstant snuser til mig med sin fedtede snude og ikke reagerer, hvis jeg vifter den væk. Min kæreste morer sig bare. Hvad gør jeg? Det her orker jeg ikke.

Bjarne M.

Kære Bjarne!

Det virker ikke, som om din kæreste respekterer dig. Det er fint, hun elsker hunde, men lige så fint, at du ikke gør. Sig det til hende som det er, så hun evt. kan holde den hund lidt på afstand af dig.

Ellers bestem, at I mødes andre steder end i hendes hjem, fx hos dig. Det kunne vel være helt okay alligevel. Bliver hun sur og vil kun være med, hvis I er et trekløver: dig, hund og sig selv, så smut – for de spændinger kan I ikke bygge et godt og afslappet forhold på.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce