Annonce
Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Mor tjekker mig hele tiden

Arkivfoto: Colourbox

Skal sønnen høre et par sandheder?

Kære Irma!

Jeg har længe været (skjult) vred på min søn og flere andre i familien, der havde travlt med at bebrejde mig, da jeg i sin tid blev skilt. Sønnen var 17 år dengang og tog mig virkelig ’i skole’. Fortalte mig, hvor forkert det var at blive skilt. At hans far bare var så god, mens jeg nu var ond, og at man har pligt til at blive sammen, når man har børn.

Nu, mange år senere, skal han selv skilles. Han har en lille datter. Jeg har stor lyst til at smide hans egne ord fra dengang lige i hovedet på ham. At man ikke bør skilles, når man har børn. Skal jeg gøre det, så han nu kan forstå, hvor meget hans bebrejdelser i sin tid sårede?

Mor i tvivl

Kære du!

Nej, endelig ikke. Det vil kun gøre ondt værre. Din søn var 17 år dengang, kun et barn – med et barns tanker, følelser og frygt for savn og for fremtiden. Det er forståeligt, at et barn reagerer sådan.

I dag er han voksen og prøver nu selv det samme. I mellemtiden er han blevet klar over, hvor svært et parforhold kan være. Og at det i visse tilfælde må slutte, skønt man havde ønsket noget andet.

Vis ham ikke dine sårede følelser, der er så gamle, at du må se at få dem slettet. Den slags er alt for tungt at slæbe rundt på. Hjælp i stedet din søn, barnet – og måske også hans eks – så godt, du kan. Fortæl, at du er klar til at lytte, støtte og hjælpe, hvis det ønskes. Uden ’gode råd’ eller bebrejdelser – for ingen kender til det dybeste i andres liv og grunden til deres beslutninger.

Jo mere ro på, des bedre udfald, og det kan du bidrage til, hvis det ønskes.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Mor tjekker mig hele tiden

Jeg er 15 år og bliver hele tiden tjekket af min mor. Hun roder i mine ting, og hun tror, jeg ikke opdager det. Når jeg så gør det, råber jeg og siger, at jeg hader hende, og hun siger undskyld, og det bare var fordi hun er nervøs for, hvad jeg roder mig ud i. Men hun gør det igen.

I min telefon fandt hun nogle sms’er fra en fyr. Dem kunne hun ikke lide, og så blev der ballade. Jeg havde ikke fortalt noget om ham, for det kommer ikke hende ved.

Hvordan kan jeg slippe for det her? Det er bare så pinligt og slet ikke til at holde ud, at jeg ikke kan have noget for mig selv.

Kram, Maja

Kære Maja!

Det er da noget rigtig skidt, og det er I nødt til at få jer en aftale om. Ikke en snak, hvor I råber højt, men hvor I sammen finder ud af, hvad der skal til for at I kan få tillid til hinanden. Du til, at din mor ikke roder i dine ting – og din mor til, at du passer på dig selv.

Kunne du ikke fortælle hende lidt af og til – om, hvad du foretager dig, og hvem du er sammen med. Ikke alt, men bare noget. Måske gør hun det her, fordi hun synes, du er for hemmelig. Og du er hemmelig, fordi du ikke vil, hun blander sig. Men prøv at gi’ dig lidt, og bed hende gøre det samme. Så tror jeg, I kan mødes på midten og ikke ha’ det så krampagtigt med hinanden.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce