Annonce
Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Opfører sig som en lille dreng

Arkivfoto: Colourbox

Opfører sig som en lille dreng

Hej Irma!

Min mand kan ikke klare ret meget modgang mere. Går noget ham imod, kommer han og vil vende og dreje det med mig, og han bliver ved og ved, skønt det kun er et lille problem. Men siger jeg fra, bliver han enten vred eller tavs.

Det går mig efterhånden ret meget på. Jeg synes, han nogle gange opfører sig som en lille dreng, der har tabt sin sut.

Anne Marie

Kære Anne Marie!

Hm, ja, men gør vi ikke alle sammen det af og til …? – det hele kan jo blive lidt for meget for enhver. Der kan være perioder, vi er sarte, mens vi til andre tider er mere robuste. Og så er det da skønt med støtte fra enten partneren eller en anden. Måske stabiliseres det igen, hvis han føler, du er der for ham.

Et lyttende øre og forståelse bør være en selvfølge i et ægteskab, så det her mener jeg, du bør kunne rumme. Samtidig skal du ikke konstant optræde som din mands psykolog eller daglige trøster over længere tid, så der ikke er plads til andet. Det kan køre ægteskabet skævt.

Noget siger mig, at det nærmere er vejledning, din mand behøver, end trøst. Derfor tænker jeg, at en psykolog/terapeut vil kunne hjælpe ham til at finde ud af, hvorfor han er blevet så psykisk overbelastet og sart. Og give ham nogle redskaber til at tage fat om problemernes rod.

Vær opmærksom på, om din mand måske har en depression. Måske skulle han lige en tur til lægen allerførst for at få en snak, så der kan sættes ind på den rigtige måde. Tag evt. med ham, hvis han ønsker det.

Venlig hilsen

Irma

Hans datter bestemmer

Jeg har fundet en sød kæreste, og jeg var sikker på, det skulle blive os to forever. Indtil han fortalte, at han har en datter på 9 år, der er hans et og alt. At det er hende, der bestemmer i hans liv og indtil nu har jaget tre kærester væk. Han smilede, som om det var en joke, men fortsatte gravalvorligt: Kan hun ikke lide min kæreste, dropper jeg forholdet for hendes skyld.

Derfor var jeg top-nervøs, da jeg skulle møde datteren. Hun så mig an og vendte sig straks og gik ind på sit værelse. Resten af dagen skabte hun sig og ville sidde på skødet af sin far konstant. Sagde han noget til mig, afbrød hun konsekvent – hvilket faren tog meget alvorligt.

Kan vi mon få det godt sammen alle tre? Jeg har været venlig og forstående, men indtil nu – og stadig efter 3 måneder – har den pige bare været SÅ for meget!

Katrine

Kære Katrine!

Meget forståeligt. Pludselig kommer der én og stjæler noget af den opmærksomhed, hun plejer at få.

Jeg synes grundlæggende, det er forkert at blande et barn ind i et nyt kæresteforhold, så jeg foreslår, I ses uden datteren. Hun har vel en mor, hun er hos af og til? Eller I kan mødes hos dig …? Insisterer din kæreste på, du besøger ham når datteren også er der, så sig enten nej – eller giv det lidt mere tid, hvor du stadig giver pigen god plads. Bliver intet bedre, så fortæl din kæreste hvordan du ser det her. Vil han samarbejde på en bedring, så stå sammen om det. Hvis ikke, så løb langt væk og lad de to i fred.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce