Annonce
Ugeavisen Vejle

Jan René har stået i køkkenet i 30 år

Jan René Hansen har lavet mad til vejlenserne i tre årtier. Kokken mestrer både danske, klassiske retter, tapas og smørrebrød. Foto: Flemming Larsen
Jan René Hansen, indehaver af Café Willy, kan ikke undvære at lave mad til festlige lejligheder til sine mange trofaste kunder.
Annonce

Vejle: Der er ingen foliebakker i Café Willys køkken på Koldingvej 137 i Vejle. Det er der ifølge cateringfirmaets indehaver, kokken Jan René Hansen, en helt naturlig årsag til.

Lækkert mad hører ganske enkelt ikke hjemme i foliebakker, og kokken ved hvad han taler om. For i de seneste 30 år har Jan René Hansen, hvor han har stået ved gasblusset foran komfuret, haft en mission, nemlig at lave lækkert mad til sine mange trofaste kunder.

- Jeg har været med i så mange år, at jeg har leveret mad ud af huset til både forældrene og børnene, siger Jan René Hansen med et drenget smil på læben, mens han skærer toppen af en ananas.

Efter at have drevet Café Willy i 19 år på Willy Sørensens Plads, rykkede Jan René Hansen i 2008 firmaet til Koldingvej 137. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Kendt i Vejle

Den 57-årige vejlenser er uddannet både kok og tjener, og har blandt andet stået i køkkenet på Hejse Kro.

Det er dog Vejle, kunderne kender ham fra, nemlig fra Café Willy, der - som navnet antyder - i mange år lå ved biblioteket på Willy Sørensen Plads.

- Jeg blev opfordret og overtog cafeteriet tilbage i 1989. De næste knap 20 år udviklede jeg stedet, og da jeg sluttede i 2008, havde jeg gjort stedet så kendt, at mange holdt deres familiefester og møder hos mig.

- Men jeg kunne desværre ikke blive enige med Vejle Kommune om den fremtidige forpagtningsafgift. Og derfor sluttede vores samarbejde, siger Jan René Hansen.

Han havde fået lov til at bruge navnet Café Willy af fruen til Vejles tidligere borgmester, Willy Sørensen, og navnet tog den ambitiøse kok derfor med sig til Koldingvej, hvor han i forbindelse med privaten opførte et supermoderne køkken.

Annonce

Den rigtige beslutning

Det var den rigtige beslutning for Jan René Hansen, der siden 2008 har leveret mad ud af huset fra Koldingvej.

På menukortet finder man i dag både danske, klassiske retter, tapas og smørrebrød.

- Der er ikke noget, jeg ikke kan klare. Jeg tager gerne et møde med kunden forud for barnedåben, konfirmationen, brylluppet eller den runde fødselsdag. Der bliver leveret mad til både private og firmaer, så jeg leverer også mad til for eksempel jubilæer.

- Sammen med kunden elsker jeg at være med til at finde ud af, hvad menuen skal stå på. Ingen opgave er for stor, ingen er for lille. Og hvis det kræver mere end en enkelt kok i køkkenet, har jeg heldigvis mulighed for at trække på gode kolleger, ligesom jeg også gerne træder til, hvis der mangler en kok i køkkenet på en af de hoteller, jeg arbejder sammen med, siger Jan René Hansen.

Og så er vi tilbage til det med foliebakkerne.

- Jeg kunne kunne drømme om at levere maden i foliebakker. Det bliver anrettet i skåle og på tallerkener i hvidt porcelæn. Det kan kunderne godt lide, hvidt porcelæn passer til en hvilken som helst festdug, siger kokken Jan René Hansen, der netop er gået i gang med sit fjerde årti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Ugeavisen Vejle

Et tæppe til de hjemløse

Annonce