Annonce
Ugeavisen Vejle

Jelling Musikfestival tilføjer fire danske topnavne til plakaten: Kim Larsens kendte søn spiller for fjerde gang

Hjalmer og tre andre danske kunstnere er netop blevet offentliggjort til dette års Jelling Musikfestival. PR-foto
Fire nye, danske navne er netop blevet tilføjet til programmet til dette års Jelling Musikfestival, som finder sted til maj.

Jelling:  Jelling Musikfetival starter 2022 med manér, og tilføjer fire af de helt store artister fra den danske musikscenes fortid, nutid og fremtid til programmet.

I en pressemeddelelse skriver festivalen, at Malurt, Hugorm, Hjalmer og Tobias Rahim slutter sig til lineuppet.

- Gendannede Malurt med Michael Falch i front skulle efter en totalt udsolgt tour i 2020 have debuteret på Jelling Musikfestival. I 2022 får gæster chancen for endelig at opleve hits som ’Superlove’, ’Mød Mig I Mørket’ og ’Sommer På Vej’ og et sveddryppende liveshow, der blander ånden fra The Clash og Bruce Springsteen, skriver festivalen.

Annonce

Malurt stiller op i ’Mød mig i Mørket’ formationen fra 1982-84 med Christian Arendt på guitar, Peter Mors på trommer, Dia Nielsen på bas og Pete Repete på keys.

- Gåsehuden vil med garanti gennembore cowboyjakkerne hos både nye fans og de heldige festivalgæster, der tidligere har oplevet Malurt live, skriver Jelling Musikfestival.

Simon Kvamm og Hjalmer på plakaten

Siden debut-EP’en ’Folk skal bare holde deres kæft’ og albummet ’Kom vi flygter’ fra 2020 har Hugorm demonstreret deres totale publikumskontrol over det ganske danske land. Trioen er opstået som et legesygt passionsprojekt i Klitmøller og består Simon Kvamm på sang, Árni Bergmann Jóhannsson på trommer og Morten Gorm på guitar.

- Lige dele fandenivoldskhed og melankoli farver bandets hypnotiserende univers, som må og skal opleves til Hugorms medrivende, sorthumoristiske liveoptrædener, skriver festivalen.

Få danske kunstnere er så hjemmevant på en scene som Hjalmer. Fans kan roligt glæde sig til at mærke hans forfriskende umiddelbarhed og klokkeklare passion for musikken strømme udover scenekanten på Jelling Musikfestival igen.

Jelling Musikfestival

Med koncerter i 2017, 2018 og 2019 – foruden en plads på plakaten i 2020 – er Hjalmers charmerende popmusik efterhånden fast inventar på Jelling Musikfestival. Et gensyn i 2022 er derfor kærkomment, særligt efter albumforløberen ’Kommer Tilbage’ og den arbejdsomme popsnedkers karismatiske deltagelse i ’Toppen Af Poppen’.

- Få danske kunstnere er så hjemmevant på en scene som Hjalmer. Fans kan roligt glæde sig til at mærke hans forfriskende umiddelbarhed og klokkeklare passion for musikken strømme udover scenekanten på Jelling Musikfestival igen, skriver Jelling Musikfestival i pressemeddelelsen.

Annonce

Nyt navn på den danske musikscene

Tobias Rahim har på kort tid erobret hitlisterne med sit forførende, grænsenedbrydende mix af pop, poesi og undertoner fra en fortid som den ene halvdel af reggaeton-duoen Camilo & Grande.

Med pladen ’National Romantik 2021’ fra 2020 fremmanede Tobias Rahim med beundringsværdig stilsikkerhed en ny definition på den skandinaviske mand, der både vækker danselyst og debat.

- Kæmpehits som ’Stor mand’, ’Jesus’, ’Borderline’ og ’Burhan G’ med Kidd og netop Burhan G har cementeret den bogstaveligt talt store mands dominans, som naturligvis gør ham selvskrevet til Jelling Musikfestival 2022, skriver Jelling Musikfestival.

Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Annonce
Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Ugeavisen Vejle

Ny forretning i Vestergade: Her er stilen helt anderledes end dansk

Ugeavisen Vejle

Tag med til Mellemøsten i Vejle: Fem stærke bud på ting til boligen - udvalgt af Nader Hassan Ibrahim

Tørring Folkeblad

Gadepræst fortæller om sit arbejde ved kirkecafé

Ugeavisen Vejle

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Ugeavisen Vejle

På café i en smart bybil for Mokkaens skyld

Annonce