Annonce
Ugeavisen Vejle

Jubilæumsårgang af en af verdens mest berømte vine

Sassiacaia har en meget længere historien end de fleste tror. Det var den første supertoscaner. Det begreb er til gengæld ved at være lige så tyndt som den vin, man kan risikere at møde under betegnelsen.
Annonce

God vin er værd at vente på. Derfor er der ikke noget underligt i, at man i år markerer et 50 års jubilæum på en af verdens mest kendte vine, Sassiacaia.

De 50 år relaterer sig nemlig til årgang 2018, der netop er sendt på markedet. Det er den halvtredsindstyvende årgang af vinen, der her er blevet sendt på markedet.

Historien starter dog mange år tidligere, faktisk i 1920, hvor Sassicaias skaber markis Mario Incisa della Rochetta begyndte at drømme om at skabe en "fuldblods vin". For ham og det øvrige aristokrati i Toscana var idealet af en vin på det tidspunkt en vin fra franske Bordeaux.

- Starten på mine drømme og eksperimenter daterer sig tilbage til årene mellem 1921 og 1925, hvor jeg som studerende i Pisa ofte gæstede Salviati Dukes in Migliarino og drak en vin, der var produceret på en af deres vingårde. Den havde den samme umiskendelige bouquet som en lagret Bordeaux, skrev Mario Incisa i 1974 til vinkritikeren Luigi Veronell.

I 1940'erne slog Mario Incisa og hustruen Clarice sig ned på "Tenuta San Guido" i Bolgheri ved kysten til Det Liguriske Hav. Her eksperimenterede han videre med adskillige franske druer.

Han fik stiklinger fra Salviati in Migliarino. Det var sådan lidt tys-tys, for franske druer var ikke velsete i Italien på det tidspunkt.

Annonce

Cabernet sauvignon

Mario Incisa konkludrede efter mange forsøg, at cabernet sauvignon havde den bouquet, han ledte efter. Men det var ikke kun duften, der fik ham til at satse på cabernet sauvignon.

Han havde besøgt Bordeaux, og fandt at terrænnet der lignede terrænet omkring hans nye gods.

Han begyndte derfor at plante marker til med denne franske drue. Dermed startede han et opgør med den italienske selvforståelse, at vin kun kan fremstilles ordentlig i Italien og med italienske druer. I Toscana vil det sige sangiovese. I Piemonte nebbiolo og så videre.

De første vinmæssige resultater af hans eksperimenter blev noget køligt modtaget, for nu at udtrykke det diplomatisk. Kritikerne fandt den for let, der var ikke bid nok i den, den var...

Ingen tænkte på, at den fremmede drue måske skulle have længere tid i kælderen end vine på de lokale druer.

Derfor var vinen i årgangene fra 1948 og frem til 1967 stort set en privat affære. De blev kun drukket på Tenuta San Guido. Og hvert år blev et par kasser med vinen lagt i kælderen.

Annonce

Det kommer med alderen

Efter nogle år i kælderen begyndte Mario Incisa at hente vinen op igen. Han konstaterede hurtigt, at vinen havde haft godt af den lange lagring.

Det samme resultat nåede de gæster, der fik vinen at smage, frem til. De begyndte at presse Mario Incisa til at fortsætte og forstærke sine eksperimenter. Det gjorde han og i 1970 blev den første Sassicaia sendt på markedet. Det var som sagt i årgang 1968.

Skal man være helt ærlig over for Mario Incisas arbejde med vinen, så er det dog nærmere et halvfjerdsårs jubilæum end et halvtredsårs af slagsen. Selvfølgelig har vinen ændret karakter fra den første i 1948 til udgaven fra 1968. I bund og grund er det dog den sammen vin.

Vinen blev naturligvis ikke verdensberømt fra dag til anden. Men den blev det ved en blindsmagning i London i 1978. Her slog Sassicaia årgang 1972 alle sine konkurrenter, inklusive flere topvine fra Bordeaux.

Begivenheden sendte chokbølger igennem vinverdenen. Bolgheri, hvor Tenuta San Guido ligger, var med ét på alles læber. Smagningen er blevet sammenlignet med den berømte Parisersmagning få år forinden, hvor californiske vine vandt over store Bordeaux-vine.

Smagningen var med til at skabe begrebet supertoscanere om vine fra Toscana, der blev fremstillet på andre måder end det, der var tilladt i de meget bureaukratiske italienske vinlove. Disse love er siden blevet gjort mere fleksible og det har sammen med pionere som Mario Incisa arbejde højnet kvaliteten i ikke blot vine fra Toscana, men italienske vine generelt.

Og supertoscanerne?

Det begrev er desværre blevet udvandet i en sådan grad, at man ikke kan bruge det til noget. I dag har en hver toscansk vinproducent mindst en supertoscaner i sit sortiment.

Ofte er det blot en vino d'a tavola med en eller to druer merlot tilsat mosten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce