Annonce
Ugeavisen Vejle

Kampagne: For mange bruger håndholdt mobil i trafikken

I den kommende uge vil politiet have et ekstra øje på de bilister, der taler i håndholdt mobil. PR-foto
Otte ud af ti danskere mener, at der er uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet. Vejle Kommune har sammen med Rådet for Sikker Trafik fokus på problemet.
Annonce

Motor: De fleste af os trafikanter ved godt, at håndholdt mobil og bilkørsel både er forbudt og risikabelt. Holdningen er da heller ikke til at tage fejl af, når man spørger bilisterne, om de synes, at det er acceptabelt eller uacceptabelt at tale i mobilen håndholdt, mens man kører i trafikken.

Otte ud af ti tager klart afstand fra den handling, viser en undersøgelse blandt 4.567 personer, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har gennemført i 1. halvår af 2020.

Annonce

2.444 i vores politikreds

Alligevel har politiet i hele landet sigtet knap 20.500 personer for brug af håndholdt mobil i løbet af årets første ti måneder. De 2.444 af dem er blevet stoppet og sigtet i Sydøstjyllands politikreds, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Undersøgelse

Hvad er din holdning til brug af håndholdt mobil bag rattet?

Meget uacceptabelt: 64,4 %

Uacceptabelt: 16,6 %

Hverken eller: 10,8 %

Acceptabelt: 3,9 %

Meget acceptabelt: 2,9 %

Ved ikke: 1,4 %

Kilde: Plan Gruppen for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension.

- Tallene viser, at der er stort behov for, at vi bliver ved med at minde bilisterne om, at det både er forbudt og farligt at bruge sin håndholdte mobiltelefon, når man kører bil. Vi arbejder målrettet med at gøre veje og stier i hele kommunen trygge og trafiksikre, men det helt afgørende er, at bilisterne er opmærksomme og holder øjnene på vejen - og det kan vi kun blive ved med at opfordre til. Derfor er Vejle Kommune med i kampagnen, siger Camilla Mølgaard, projektleder, Anlæg og Infrastruktur i Vejle Kommune.

Annonce

Uopmærksomhed

I over halvdelen af dødsulykkerne på vejene er der uopmærksomhed eller manglende orientering involveret, viser tal fra Vejdirektoratet.

- Når ulykkerne sker, så virker det fuldstændig meningsløst, at det måske var en helt ligegyldig besked på mobilen, der var skyld i, at det gik galt. For at undgå det, opfordrer vi til, at man lægger mobilen helt væk, allerede når man sætter sig ind i bilen. Især hvis man ved, at man har svært ved at lade mobilen være, hvis den begynder at brumme eller bippe, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Kampagnen "Læg mobilen - så er du lægger" bakkes op af politiet, der gennemfører en uges uopmærksomhedskontrol i trafikken fra 16.-22. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Julemarked på Søndertorv

Annonce