Annonce
Ugeavisen Vejle

Kendt cirkus overlever, men tager først på turné næste år

Gennem årene har Søren Østergaard begejstret sine tilskuere med absurde cirkusnumre som eksempelvis halve grise i fri dressur. Arkivfoto: Morten Marboe
Annonce

Vejle: Zirkus Nemo rykker på grund af coronanedlukningen sin turné til 2021. Dermed må vejlenserne vente til juli med at opleve Smadremanden, Bager Jørgen og de andre figurer i Søren Østergaards skæve cirkus.

- Zirkusvognene var pudsede, så de strålede, og kontrakterne med nogle af verdens dygtigste artister var skrevet under. Men sådan skulle det ikke være. Som en direkte konsekvens af Covid19-situationen ser vi os desværre nødsaget til at udsætte al turnéaktivitet til foråret 2021, skriver cirkusdirektør Søren Østergaard i en pressemeddelelse om aflysningen. - Når det er sagt, er jeg utroligt taknemmelig for, at det med hjælpepakken fra regeringen er muligt at overleve som zirkus, og jeg glæder mig som et lille barn til næste år, tilføjer han. Zirkus Nemo slår teltet op på Cirkuspladsen på Vestre Engvej i Vejle onsdag 7. juli og giver forestillinger i byen frem til og med søndag 11. juli - og husk, det er først næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce