Annonce
Ugeavisen Vejle

Kendt herretøjsforretning har fået nye ejere

Mads Askjær fortsætter som butikschef for Nr. 1 Vejle, efter PWT Group har overtaget butikken efter Søren Hanssen, Hanssen Holding. Foto: Privatfoto

Hanssen har solgt Nr. 1 Vejle til PWT Group, der blandt andet ejer kæderne Tøjeksperten og Wagner. Navn og stil bevares.

Annonce

Vejle: Herretøjsforretningen Nr. 1 Vejle, Nørregade 1, er blevet solgt. De hidtidige ejer, Søren Hanssen, Hanssen Holding i Daugård, har solgt forretningen til PWT Group i Nordjylland, der blandt andet ejer kæderne Tøjeksperten og Wagner.

Mads Askjær fortsætter som butikschef for butikken.

- Vi kommer i familie med en spiller, der er markedsledende. Det betyder, at vi fortsat vil have nogle af de bedste brands, både danske og internationale. Når det handler om mode og kvalitet, har vi valgt leverandørerne med omhu; det uanset om man er til fashion, business eller casual wear, siger Mads Askjær.

Han nævner, at butikken bevarer navnet Nr. 1 Vejle.

Annonce

Begyndte i 1979

Nr. 1 i Herretøj, som det hed fra begyndelsen, blev etableret helt tilbage i 1979.

Dengang gik Deer Hunter med Robert de Niro i Lido Teatret, Vejle Amts Folkeblad kostede to og en halv krone i løssalg, og denne artikels skribent var en ung, langlemmet mand.

Da butikken åbnede med Jørgen Madsen og Vagn Andersen, tidligere USA Herremagasin, bag disken, kostede en blazer 648 kroner og et par Wrangler cowboybukser 161 kroner.

Det var også dengang en rigtig herretøjsforretning med alt lige fra pyjamas til sokke- og ærmeholdere, og Andersen og Madsen optrådte selv i annoncerne som modeller.

For at spare penge, vel at mærke.

Annonce

Fokus på mænd

I dag er der fortsat fokus på mændene.

Butikken har sin egen skrædder i huset, som også laver skrædderarbejde for en del af byens andre butikker. Samtidig beskæftiger butikken fem ansatte og er en moderne multibrandbutik, hvor byens mænd kan finde velrenommerede mærker som Gant, Sand, Diesel, Replay, Lacoste og Filippa K.

- Så alt i alt er det ikke fordi, der sker de store ændringer, siger Mads Askjær.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce