Annonce
Ugeavisen Vejle

Kia Sportage er en fornuftig familiebil - men hybridteknologien forvirrer bilkøberne

Kia Sportage er en rummelig familiebil, og man får meget for pengene. Foto: Torben Holst
Skal man vælge diesel eller benzin, er det et spørgsmål om kørselsbehov og temperament. Hybridteknologien er det ekstra krydderi.
Annonce

Motor: Man er godt kørende, når man sætter sig ind i en Kia Sportage.

Det gælder, hvad enten man er single, et ungt kærestepar eller et modent par. Og især, hvis man er børnefamilie, for i dette tilfælde er der god plads til far og mor, børnene på bagsædet, plus bagagen til i hvert fald en uges ferie.

Avisen har prøvekørt to forskellige modeller: En Kia Sportage 1.6 CRDI MHEV GT-Line DCT til godt 400.000 kroner og en Kia Sportage T-GDI DCT 2 WD til godt 370.00 kroner. To biler, der er vidt forskellige at køre i, men som på den anden side har et fælles træk, nemlig at man får meget for pengene. Og derfor er det helle ikke nogen overraskelse, at salget af Kia Sportage er steget med over 100 procent.

Det vigtigste spørgsmål, når man skal vælge mellem de to biler, er, om man skal vælge diesel eller benzin. Og om man skal vælge den populære Sportage, hvor et lille batteri og en elmotor skal hjælpe med at få bilen til at køre lidt længere på literen.

Der er ingen tvivl om, at hybridbiler - i hvert fald i min verden - er fremtiden.

Sportage 1,6 T GDI DCT

Motortype: 1,6 T GDI

Maks. ydelse: 177 hk ved 5500 omdr./min

Maks. drejningsmoment, Nm, omdrejninger: 265/1500-4500

Gearkasse: 7 trin DCT

Præstationer (0-100km/t): 8,9 sekunder

Brændstofforbrug: 12,2 km/l

Topfart: 201 km/t

CO2 udslip: 186 g/km

Pris: fra 279.999 kroner, testbilen 371.599 kroner

Annonce

Diesel og hybrid

I den ene af modellerne, jeg testede, hjalp den lille motor den store to-liters dieselmotor. Ifølge importøren skal bilen kunne køre 17,2 kilometer per liter. Det holdt dog ikke helt i mit tilfælde, selvom tallet må siges at være moderat. Det blev til et par kilometer mindre per liter.

Når vi taler om diesel har Kia valgt at erstatte sin 1,7 dieselmotor af en ny 1,6 liters dieselmotor, der leverer henholdsvis 115 hk og 136 hk, hvor den største ydelse tilbydes med både 4WD og DCT. Herudover er der KIAs nye 2,0 mild hybrid, som supplerer en 2,0 liters dieselmotor med 185 hk, som tilbydes med 4WD og den nye 8-trins automatgearkasse med shift by wire, som vi kender fra Stinger og Sorento.

Den effektive 1,6 liters turbo benzin motor med 177 hk er den eneste motor, som fortsætter fra det tidligere modelprogram. Den er blevet udstyret med et benzinpartikelfilter.

Annonce

Flot design

Designmæssigt er Kia også godt kørende.

Forbedringerne af Sportagens udvendige design omfatter nye kofangere foran og bagpå inklusiv nye for- og baglygter.

Alle modeller er som standard udstyret med LED forlygter og træthedsregistrering. Herudover er der nye muligheder for fabriksmonteret udstyr – Around View Monitor, elektronisk P-bremse, rammeløst 8 tommer infotainment system og på modeller med DCT og automatgear, og der mulighed for at tilkøbe adaptiv fartpilot.

GT-line modellen er tillige med kølergrill i sort højglans, bundskjold i sort højglans og sølv samt mørke kromindlæg på sidepanellister og bagklap. Og modellen er endvidere udstyret med et bagpanel med dobbelt udstødning og tågeforlygter i et nyt "ice cube" design.

Interiøret byder på et nyt rat, en forbedret instrumentenhed og nyt tofarvet indtræk i sort og grå, frem for det tidligere ”two-tone grey”. GT-line modellen fås med nyt tofarvet læderindtræk i sort og grå eller helt sort læderindtræk med røde detaljer som ekstraudstyr.

Pladsen? Den er i mit tilfælde, som familiefar, vigtig. Begge Sortage-modeller, jeg testede, har godt 500 liter bagageplads, masser af benplads på bagsæderne, og omdannes hele den bageste del af kabinen til ”varevogn”, har man halvanden kubikmeter til sin rådighed. Intet under, at KIA Sportage er den mest solgte KIA i Europa.

Sportage 1.6 CRDI MHEV GT-line DCT

Motor: 1.6 CRDI

Ydelse: 136 hk ved 4000 omdr. min

Gearkasse 7 trins DCT

Præstation: 0 til 100 km/t. 11,8 sekunder

Brændstofforbrug: 17,9 km/l ved blandet kørsel

Bagagerum: 480 liter

Co2 udslip: 148 g/km

Tophastighed: 180

Pris: 279.999 kroner, testbilen 400.797 kroner.

Udstyrsmæssigt er der heller ikke noget at komme efter. Jeg kunne dog godt tænke mig, at adaptiv fartpilot og nødbremse hører med til standardudstyret. Foto: Torben Holst
Som familiefar er der heller ikke noget at klage over; der er god plads til kufferterne, hvis man er til kør-selv-ferie eller skal i sommerhus. Foto: Torben Holst
Desigmæssigt er Kia for alvor kommet ud over stepperne. Foto: Torben Holst
Hybridteknologien kommer vi ikke uden om, og det er godt. Foto: Flemming Larsen
Avisen har prøvekørt to forskellige modeller: En Kia Sportage 1.6 CRDI MHEV GT-Line DCT til godt 400.000 kroner og en Kia Sportage T-GDI DCT 2 WD til godt 370.00 kroner. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Ugeavisen Vejle

Et tæppe til de hjemløse

Annonce