Annonce
Ugeavisen Vejle

Kia Xceed: En rap bybil i pangfarve for både den moderne og den unge bilist

Kia Xceed fås i 12 forskellige lakfarver, inklusive den dynamiske, nye farve, "Quantum Yellow", som fås eksklusivt til XCeed. Her i farven "Orange Fusion". Foto: Flemming Larsen
Jeg har nået den alder, hvor jeg kan lide at sætte mig ind i en bil i stedet for ned i en bil. Kia Xceed får mig med sit sporty look til at føle mig yngre.
Annonce

Motor: Jeg kan godt lide at køre Kia. Uanset hvilken model man sætter sig ind i, føler man sig godt tilpas. Det gælder især Ceed-modellerne og i særdeleshed Kia Xceed, men nu var testbilen også med en 204 GTI-kraftig 204 hk benzinmotor.

Men der er også mange andre ting, der gør mig i godt humør.

Materialevalget i kabinen er bare lidt mere lækkert i forhold til andre bilmærker i samme prisklasse. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at Kia i november vandt to priser i "Women's World Car of the Year Awards 2019". Xceed vandt "Urban Car Award", mens e-Soul fik prisen "Green Car Award".

I forhold til os mænd, går kvinder nemlig mere op i luksus og kvalitet end i hk.

Og så har koreanerne også valgt at give syv års garanti på deres biler, hvilket er godt for de af os, der skifter bil hvert fjerde eller femte år. Vi sælger en bil, hvor der fortsat er fabriksgaranti på.

Kia Xceed 1.6 T-GDI

Ydelse: 204 hk ved 5.500 omdrejninger

Max. Moment: 265 Nm ved 1500 til 4500 omdr./min.

Træk: Forhjulstræk

Gearkasse: 7 trins DCT

Acceleration: 0 til 100 km/t på 7,5 sekunder

Brændstofforbrug: 14,3 kilometer ved blandet kørsel

CO2 udslip: 159 g/km

Tophastighed: 220 km/t

Køreklar vægt: 1417 kilo

Totalvægt: 1880 kilo

Anhængervægt m. bremse: 1410 kilo

Anhængervægt u. bremse: 600 kilo

Annonce

Spændende kombination

Den koreanske bilproducent har samtidig formået af skabe en bil med spændende kombinationer.

XCeed er en urban crossover, der blandt andet kombinerer de praktiske elementer fra en kompakt SUV med et sporty look, ligesom det er en af de måske mest high-tech og veludstyrede biler rent sikkerhedsmæssigt i sin klasse, jeg har kørt i.

Samtidig har jeg det fint med crossoverens størrelse. Mens akselafstanden er den samme som på de øvrige Ceed-modeller er XCeed ni cm længere, seks cm højere og tre cm bredere. Samtidig er frihøjden øget ret markant, omkring fire cm afhængig af udgave.

Men hvordan kører den?

Efter en køretur fra Vejle til Roskilde og tilbage igen, er jeg ikke i tvivl: Både når det gælder kørsel ad snoede landeveje i Roskilde og på motorvej, opleves bilen mere støjsvag. Dækstøj er der ikke meget af, og den virker heller ikke særlig vindfølsom.

Udstyrsmæssigt lægger XCeed også i overhalingsbanen; især kan jeg gode lide, at bilens adaptive fartpilot virker fra nul km/t, dog får fartpiloten bilen til at virke en smule langsom i optrækket. Her måtte jeg selv træde på speederen for igen at komme op i fart.

Til gengæld er Xceed den første model i Ceed-familien med en 10 tommer stor skærm, der kan deles op og dermed kan lave tre visninger samtidig - navigation, radio og triptæller. Den kan kombineres med opkobling til nettet og en app, der giver mulighed for at holde øje med sin bil.

Dog skuffer størrelsen på bilens bagagerum en smule. Turen til Sjælland var med en enkelt overnatning for fire voksne og en teenager. Og vi kunne kun lige akkurat have bagagen; det selv om bagagerumskapaciteten er på 431 liter, eller 31 liter mere end i Ceed.

Annonce

Køreglæde

Motormæssigt leveres XCeed med tre forskellige turbo benzinmotorer (T-GDi). Den 3-cylindrede 1,0-liters T-GDi-motor yder 120 hk, mens den 4-cylindrede 1,4-liters T-GDi-motor leverer 140 hk. Og som den kraftigste motor i XCeed-modelprogrammet fås den højtydende 1,6-liters T-GDi-motor med en ydelse på 204 hk.

KIA XCeed fås desuden med en 1,6-liters dieselmotor med 136 hk.

Med undtagelse af 1,0-liters T-GDi-motoren kan alle motorer kombineres med 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Man skal vælge motorstørrelse efter temperament og kørselsbehov. Men en kendgerning er det, at Xceed rammer midt imellem Niro og Sportage. Og ifølge Kia har man en forventning om, at crossoveren vil sælge bedre end de tre andre Ceed-varianter tilsammen.

Kia Xceed fås i 12 forskellige lakfarver, inklusive den dynamiske, nye farve, "Quantum Yellow", som fås eksklusivt til XCeed. Her i farven "Orange Fusion". Foto: Flemming Larsen
Bagenden betyder, at der er lidt mindre plads på bagsædet. Det er ikke noget, der giver problemer, heller ikke selv om man er en grandvoksen mand på 190 cm. Foto: Flemming Larsen
Bagagerummet er vokset med 31 liter til 431 liter. Foto: Flemming Larsen
Den 10 tommer store skærm kan deles op, så man kan få tre visninger på én gang - for eksempel navigation, radio og triptæller. Foto: Flemming Larsen
Materialevalget i kabinen er bare lidt mere lækkert i forhold til andre bilmærker i samme prisklasse. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at Kia i november vandt to priser i "Women's World Car of the Year Awards 2019". Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Ugeavisen Vejle

Et tæppe til de hjemløse

Annonce