Annonce
Ugeavisen Vejle

Kirke rykker julegudstjeneste ind i Vindinghallen

Sognepræst i Vinding Kirke, Maria Gitz Christiansen. Arkivfoto
Menighedsrådet i Vinding Kirke har besluttet at holde årets julegudstjeneste i Vindinghallen, 24. december klokken 14.
Annonce

Vejle: Vinding Kirke er ikke en stor kirke. Og i denne coronatid er der plads til endnu færre mennesker.

Årets julegudstjeneste i Vinding Kirke er derfor aflyst. Eller rettere: Julegudstjeneste er henlagt til Vindinghallen.

Normalt er Vinding Kirke proppet med glade, forventningsfulde sognebørn 24. december, men sådan bliver det altså ikke i år.

- Menighedsrådet har besluttet at rykke juleaftens gudstjenester ud af kirkerummet og over i Vindinghallen. Her afholder vi én julegudstjeneste den 24. december klokken 14, oplyses det i Vinding Sogns Kirkeblad.

I skrivende stund bliver der plads til 250 personer. Men meget kan ændre sig, så det er en god idé at holde øje med kirkens hjemmeside.

Da der kun bliver plads til 250 personer til gudstjenesten i Vindinghallen, vil kirken den 24. december om formiddagen også lægge en julegudstjeneste ud på hjemmesiden.

- 1. juledag, 2. juledag og julesøndag holder vi almindelig gudstjeneste i kirken, alle dage klokken 10, oplyser Vinding Kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bliv klogere på kramsfugle

Ugeavisen Vejle

Kvindens stille Gærning

Annonce