Annonce
Ugeavisen Vejle

Kirkens Korshær i Vejle: Vi har ikke mistet modet

Det er ikke første gang Kirkens Korshær i Vejle tænder lys og synger til fordel for en god sags tjeneste, nemlig som her i midtbyen i Vejle. PR-foto
Brugerne af varmestuen på Flegmade kan se frem til en hyggelig aften mandag 16. november. Søndag 22. november inviteres der på Korshærsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke.
Annonce

Vejle: I Kirkens Korshær i Vejle mærker vi også følgerne af corona-pandemien , det med mange restriktioner og manglende indtægter. Det har dog ifølge Tove Hertz Mikkelsen, korshærsleder i Vejle, ikke fået medarbejderne til at  mistet modet.

De fastansatte medarbejdere gør hver dag et stort og dygtigt stykke arbejde, for at skabe og fastholde et trygt og sikkert tilbud om fællesskab.

- Vores frivillige holder ufortrødent butikkerne kørende og varmestuens/værestedets brugere forsøger også at tilpasse sig de nye rammer og passer godt på hinanden.

- Desværre kan vi i indsamlingsugen, uge 47, ikke som før, skabe fokus og øget indtjening, ved at afholde lystænding, holde åbent hus og udsalg i vores butikker. I stedet har vi valgt at forsøge at forsøde hverdagen lidt for de mennesker, der kommer hos os, siger Tove Hertz Mikkelsen.

Tænd lys

I genbrugsbutikken på Flegmade kan man i ugens løb i forbindelse med  udstillingen “Hjem for hjemløse” købe og tænde et lys for en hjemløs til 20 kroner.

Man kan kan også donere et lys til samme pris på Mobile Pay 654848. Skriv “Tænd lys” i kommentarfeltet.

I uge 47 vil man dagligt  holde “auktion” over en god og brugbar vare fra butikken.

Mandag 16. november  vil brugerne af varmestuen på Flegmade derfor kunne nyde en længere åbningsdag – med forskellige fællesskabsopbyggende ting  som banko, andagt med lystænding i varmestuens gårdmiljø og lækker aftensmad.

Tove Hertz Mikkelsen, korshærsleder i Vejle, siger, at covid-19 ikke har fået medarbejderne til at mistet modet. Tværtimod. Nu er man klar til at tænde lys, til forkælelse og til en gudstjeneste. PR-foto

Som en afslutning på indsamlingsugen er der søndag  22. november klokken 17 Korshærsgudtjeneste i Sct. Nicolai Kirke ved gadepræst Signe Toft og sognepræst Maibrit Pedersen.

- Vores brugere har brug for opmuntring. For ensomhed, psykiske problemer og misbrug, bliver ikke mindre under en corona-pandemi. Tværtimod. Her kan selv små ting gøre en forskel og du kan hjælpe, forklarer Tove Hertz Mikkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Julemarked på Søndertorv

Annonce