Annonce
Ugeavisen Vejle

Klar til storsalg i den sorte uge: Vejle-selskab sikrer gågade med 10.000 gratis visirer

Produktdirektør René Rønning og Karin Lund, der er dokumentationsspecialist hos Ammeraal Beltech, deler i samarbejde med City Vejle virksomhedens visirer ud til handelsugen "black week" i slutningen af november. Foto: Mette Mørk
Ammeraal Beltech forærer City Vejle op mod 10.000 visirer, så kunderne trygt kan handle på strøget under "black week" i slutningen af november.
Annonce

Vejle: Vinding-virksomheden Ammeraal Beltech har siden foråret været en del af det nationale corona-beredskab.

Virksomheden, der producerer led til samlebånd til det meste af verden, har siden en henvendelse fra Dansk Industri omlagt en lille del af produktionen:

En maskine støber nu bøjler til visirer, som især har beskyttet ansatte i sundhedssektoren fra smitte med coronavirus, mens uddannelsesinstitutioner, små erhvervsdrivende oog mange andre også har brugt Vejle-visirerne.

Men i slutningen af november kommer Ammeraal Beltechs visirer også til at gøre det mere sikkert for kunderne at handle i midtbyens butikker.

Her står City Vejle over for en udfordring, for black friday, sidste fredag i november, er på få år blevet en af årets allervigtigste handelsdage. Men lige netop i dette corona-år er der ikke smart at lokke en masse mennesker på gågaden inden for få timer.

Derfor har cityforeningen besluttet at stryge den sorte handelsdag ud over hele ugen, og det er her, Ammeraal Beltechs visirer skal i brug.

Annonce

Vil stå spredt rundt i byen

- Ammeraal Beltech er seje og har sagt, at de vil sponsorere visirer til alle, der kommer i gågaden i løbet af "black week". Det er op mod 10.000 visirer, som vi kan give til alle butikker og gæster, der kommer i gågaden. Det vil gøre handlen i midtbyen mere tryg og sikker, siger citychef Andreas Kiis Antonsen.

Store forventninger til sort uge

City Vejle og shoppingcentret Bryggen er enige om, at den traditionelle black friday med timetilbud i løbet af en dag afløses af en hel uge, der begynder mandag 23. november.

Her vil vil black fridays traditionelle timetilbud blive skiftet ud med dagstilbud i stedet, og forventningerne til salget bliver ikke mindre af, at den travle handelsdag veksles til en uge med tilbud.

- Black friday er blevet den største handelsdag på året, og hvis den også falder til jorden, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Men vi tror og håber på, at ugen kan give butikkerne et endnu større salg, nu hvor vi spreder det ud. De butikker, der sætter de rigtige tilbud hen over dagene, kan få rigtig meget ud af det, forudser Andreas Kiis Antonsen, chef for City Vejle.

Den sorte handelsuge begynder mandag 23. november og løber ugen ud, og her vil City Vejle stå forskellige steder i byens gågademiljø for at dele visirerne ud.

- En del af visirerne deles ud i butikkerne, men vi  spreder det ud over hele byen og vil blandt andet stå, når folk kommer ud af p-husene og forskellige steder på strøget, fortæller citychefen.

Annonce

Støtter sit lokalområde

På Ammeraal Beltech forklarer produktdirektør René Rønning, hvorfor virksomheden involverer sig i trygheden for kunderne i Vejles midtby.

- Vi vil gerne støtte det lokalområde, vi er en del af, og vi vil gerne vise samfundssind og bidrage. Idéen opstod, da nogle af butikkerne nede i byen gerne ville have visirer til en open by night tidligere i år, og her mødte jeg Andreas for første gang. Vi talte efterfølgende om, hvad vi kunne gøre med black friday, fortæller René Rønning.


Vi vil gerne vise samfundssind og bidrage, og jeg vil ikke være ked af det, hvis Mette Frederiksen står med et af vores visirer på et pressemøde.

René Rønning, produktdirektør Ammeraal Beltech


Han er ikke bleg for at indrømme, at virksomheden også kan bruge den omtale og goodwill, som sponseringen af de mange visirer kaster af sig lokalt. Det gælder ikke mindst i forhold til rekrutteringen af ansatte.

Annonce

Producerer 15.000 dagligt

- Vi er jo ikke den eneste plastproducent i dette område af landet, siger han og tilføjer:

- Produktionen af visirerne har også udvidet vores netværk. Vi kommer i dialog med mange mennesker, som vi normalt ikke er i kontakt med, og så er det hyggeligt at se en buschauffør sidde bag rattet med et af vores visirer på.

Virksomheden producerer omkring 15.000 visirer hver dag, og de koster omkring halvanden krone stykket i produktions- og transportudgifter.

Ud over den plastbøjle Ammeraal Beltech støber, består sættet af en elastik, der holder bøjlen på plads samt fem til 10 transparente skærme i A4-størrelse, der enkeltvis skal klikkes på bøjlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Julemarked på Søndertorv

Annonce