Annonce
Ugeavisen Vejle

Koncert: Spritny musik i korridorerne

Magtens Korridorer giver koncert i Vejle 27. marts 2021. PR-foto
Annonce

Vejle: - Her har du lyset, der aldrig går ud. Her har du festen, der aldrig holder op.

Sådan lyder det i Magtens Korridorers nyeste single "Club Promise". Med disse linjer er der lagt i kakkelovnen til en energisk fest, når den danske rockgruppe gæster Vejle Musikteater 27. marts.

"Turnéen bliver med det meste af det nye, det bedste af det gamle - Og fuld smæk på forstærkerne, fastslår bandet på facebook.

Rockgruppens kommende album, der udkommer 21. februar, bærer også navnet "Club Promise".

Det er kvintettens syvende studieudgivelse, og ifølge en pressemeddelelse fra Vejle Musikteater er den alt det, vi kender og elsker Magtens Korridorer for: skarptskåren, groovy og fængende dansk rock med et lige dele poetisk og hverdagsnært tekstunivers.

Magtens Korridorer udsendte i 2005 albummet "Friværdi", og dermed indtog de fem herrer for alvor folkets hjerter. Anmelderne brugte ord som "magtdemonstration" og "Dansk rocks nye magthavere"

Billetsalget til koncerten i Vejle 27. marts er begyndt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce