Annonce
Ugeavisen Vejle

Koordinator er meget begejstret for kommende talentundervisning i Vejle

Stine Ofelia Kildevang (yderst til højre) har siden sidste år stået bag ArtLab i Spinderihallerne i Vejle, hvor eleverne har været gennem et forløb, der har stor lighed med et BGK-kursus. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Til efteråret får unge mellem 15-25 år nye kreative muligheder i Vejle på nyt et-årigt BGK-forløb. Det har underviser, koordinator og kunstner Stine Ofelia Kildevang ønsket længe.

Vejle: I foråret besluttede Vejle Byråds kulturudvalg at bevillige 250.000 kroner til pilotprojektet Billedkunstnerisk GrundKursus, BGK Vejle. Fra efteråret bliver det et kunstnerisk tilbud til talentfulde unge i alderen 15 til 25 år, der ønsker at videreudvikle deres talent inden for billedkunstområdet til et højere niveau.

På kursusforløbet skal de unge kunstnerspirer have fingre i nye stilarter og materialer, mens de med et kritisk blik skal forbedre hinandens kunst.

Undervisningen vil komme til at foregå i det inspirerende miljø i Spinderihallerne, som blandt andet huser iværksættere, virksomheder, kunstnere og kulturskole.

Annonce

Den placering er ikke tilfældig. Tværtimod mener koordinator, underviser og kunstner Stine Ofelia Kildevang, at de kommende BGK-studerende kan se frem til at blive en del af et kunstnerisk fællesskab i Spinderihallerne:

-En ting er at finde sin stil på BGK. Men noget andet er, at man gør det med andre. Jeg tror på, at de unge kan blive inspirerede af omgivelserne, mens vi på uddannelsen ser på hinandens værker. På den måde skal vi undgå den boble, man nemt kan gå ind i som kunstner. Vi skal bruge hinanden.

Et kæmpe plus for Vejle

Stine Ofelia har før undervist og vejledt elever på BGK i Esbjerg, og hun har senest i samarbejde med Vejle Kommunes kulturskole/Xeneriet stået bag projektet ArtLab, hvor en række unge kunstneriske talenter har gennemgået et lignende forløb, hvorfra hun har mange gode erfaringer.

Samtidig har hun kunne stikke en finger i jorden og mærke efter om en kunstnerisk talentskole i Vejle er et reelt behov.

- Jeg har længe tænkt over om ikke vi i Vejle skulle have en BGK. Nu er det undersøgt og blevet taget seriøst, så jeg er virkelig glad for at kommunen nu har bevilliget penge til forløbet, siger Stine Ofelia Kildevang.

Fællesskab giver bedre kunst

En af de unge, som vil søge ind på BGK, som har open call 16. maj, er Laura Lissau. Som barn malede hun med sine bedsteforældre og fik smag for tegning. I dag holder hun især af at fotografere.

-Før sad jeg og tegnede alene, mens jeg i dag er en del af et fællesskab på ArtLab, hvor jeg kan få nye idéer og en ny forståelse for, hvad der er kunst. Derfor vil jeg også gerne gå på BGK, hvor jeg tror, vi kan inspirere hinanden, lære nye teknikker og stilarter.

Samtidig ser Laura BGK som en mulighed for at forbedre den porte folio, der forhåbentlig vil sikre hende en plads på Skolen for Visuel Kommunikation hos UC Syd i Haderslev.

Afklaring eller forberedelse på karrierevej

Udover at fylde fritiden med maling, fotos og teknologi kan eleverne bruge BGK som forberedelse eller afklaring karrieremæssigt. Derfor skal de også ud af undervisningslokalet M12 i Spinderihallerne, siger Stine Ofelia Kildevang.

- For at BGK skal lykkes, må vi ud af eget lokale, ligesom kunstneren ikke kun kan sidde i sit atelier. Vi skal ud og i dialog med Vejle og omegn igennem studieture, udstillinger og samarbejder. Hele ideen er jo, at vi skal udtrykke os, formidle den verden vi ser og forklare kunsten.

Den tilgang deler Laura Lissau. På ArtLab, som afløses af BGK, har hun og veninden Freja Kronholm Pape Andersen lavet en fotoudstilling om kroppen, som nu kan opleves på Nørretorv i Vejle. Det gav indblik i alt det arbejde, der ligger bag udstillinger, siger Laura Lissau, som uddyber:

- Jeg bliver glad af at dele noget, jeg har lavet med andre. Og fotoudstillingen var en mulighed for at dele en holdning med andet end ord. Derfor vil jeg sige, at ArtLab og fremover BGK kan lære unge kunstnere, hvordan man får kunsten ud i verden.

En fritidsuddannelse

  • Forløbet hos BGK Vejle tilrettelægges som et fritidstilbud, hvor de unge sideløbende kan følge en ungdomsuddannelse som gymnasium eller HF.
  • Undervisningen rummer to ugentlige undervisninger fra klokken 16 til 19 og én søndag om måneden. Dertil kommer studieture og minimum to årlige udstillinger.
  • Der undervises i tegning, maleri, skulptur, kreativ skrivning, grafik, foto, video, design, lyd og kunsthistorie.
  • Der er plads til 12-15 elever, der selv skal betale 3500 kroner for at deltage, hvilket ifølge Vejle Kommune er på linje med landets øvrige BGK'er.
  • Eleverne optages på baggrund af indsendte værker og en personlig samtale, hvor motivation og lyst til at indgå i et forpligtende fællesskab vægtes.
  • Pilotprojektet tilknyttes Xeneriet, og der ansættes en koordinator og underviser. Der nedsættes desuden et tværfagligt advisory board til at følge pilotprojektet
  • Der er open call 16. maj kl. 10, hvor potentielle elever kan vise deres værker og fortælle, hvorfor de gerne vil gå på BGK. Læs mere via xeneriet.vejle.dk/bgk/
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

FestiVejle: Heksen overlever et år mere, mød hende på Rådhustorvet

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Stuur, stuur nummer i Vissingsgade

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Sådan får dit barn en aktiv sommer i Vejle

Ugeavisen Vejle

Italiensk frokost og farverige cocktails: Hyggelig indvielse af ny cocktailbar

Ugeavisen Vejle

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Ugeavisen Vejle

Sommerferien begynder på biblioteket: Mød en kendt YouTuber

Ugeavisen Vejle

Musical i Vejle: Morten med i Midt om Natten

Ugeavisen Vejle

Gentagne oversvømmelser: Sportsfiskernes klubhus skal rives ned og bygges igen

Ugeavisen Vejle

Vejle skal have grønne busser: Vil reducere CO2-udledningen med 75 procent

Ugeavisen Vejle

Test af Kia Sorento: Skal man vælge plug-in hybrid eller diesel

Ugeavisen Vejle

Populær podcast: Nu som show i Vejle Musikteater

Ugeavisen Vejle

Tramp i pedalerne: Voksne skal træne cykelbalance og trafiksikkerhed

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: En barsk og kærlig barndom

Ugeavisen Vejle

Kun fantasien sætter grænser på kunstnerisk Summer Camp

Ugeavisen Vejle

Kåret som årets tillidsrepræsentant i Vejle Kommune

Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Byens gamle hospital

Ugeavisen Vejle

Nancy kan ikke lade være med at skrive: Har netop udgivet nye bøger i sin fantasy-serie

Ugeavisen Vejle

Se billederne: Revyen i Skyttehuset svirper til politikerne

Ugeavisen Vejle

Navne: EDC Erhverv ansætter Arne Kristensen som partner

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Og vinderen er...

Ugeavisen Vejle

Teaterfest i Skyttehushaven: Shakes lover kærlighed til alle

Ugeavisen Vejle

Glem alt om tøjkrise: Fem trin til at finde din personlige stil

Annonce