Annonce
Ugeavisen Vejle

Kunderne bakkede restaurant-ejer op: Jeton overlever på kvalitet

I 2014 fik Jeton Merxha efter sine mange år og sin loyalitet mulighed for at blive herre i eget hus. I coronakrisen bakkede kunder ham op. Foto: Flemming Larsen
I 2014 fik Jeton Merxha efter sine mange år og sin loyalitet muligheden for at blive herre i eget hus.
Annonce

Vejle: De fleste pizzaglade vejlensere kender Jeton Merxha. Den 40-årige mand med det stille smil er uløseligt forbundet med et af Vejles ældste pizzeriaer, nemlig Konstantinobel i Vissingsgade.

I 1997 kom Jeton Merxha til Danmark og fik som noget af det første arbejde hos Konstantinobel og stedets første ejer.

- Jeg var glad for at finde et arbejde hurtigt og blev glad for at være her. Det gik op for mig, at man skal gøre sig umage, hvis man vil gøre kunderne tilfredse og mætte deres maver. Så det gjorde jeg hver eneste dag, fortæller Jeton Merxha i de lokaler, arbejdslivet har udfoldet sig i de seneste 23 år.

- Vi kom gennem coronatiden med hjælp og støtte fra de mange faste kunder, der har spist hos os gennem mange år. Det var ikke gået uden dem, lyder det fra restauratøren. Foto: Flemming Larsen

I 2014 fik Jeton Merxha efter sine mange år og sin loyalitet mulighed for at blive herre i eget hus og sætte sin underskrift på kontrakten, der gjorde Konstantinobel til hans. Og den mangeårige indsats har vist sig bæredygtig.

Annonce

Kunderne bakkede op

- Vi kom igennem coronatiden med hjælp og støtte fra de mange faste kunder, der har spist hos os gennem mange år. Vi havde en stor del udbringning og takeaway herfra, og for mig var det en glæde at opleve, hvordan man kunne gå fra bekymring for, om det ville gå, til at kunne løbe hurtigere for at kunne følge med. Det vil jeg altid være taknemlig over, fortæller Jeton Merxha.


Vi kom igennem coronatiden med hjælp og støtte fra de mange faste kunder, der har spist hos os gennem mange år.

Jeton Merxha, restauratør


Hver eneste morgen møder Jeton Merxha ind og forbereder sin kebab, der sættes på spyd ved hjælp af håndkraft og består af den højeste kvalitet af dansk ungkvæg. Et arbejde og en løsning, der understreger den kvalitet, som Konstantinobel gennem alle årerne har været kendt for i bybilledet.

- Jeg ser alle gæster og hvert et måltid som en invitation ind i mit hjem. Derfor gør jeg mig meget umage. Kebabben er min måde at stå inde for kvaliteten på. Jeg ved, at jeg selv har skåret, marineret, klargjort og opsat kødet. Jeg vil ikke købe et så vigtigt produkt ude i byen. Kundernes feedback på smagen og kebabben understreger, at det er den rigtige vej at gå fastslår Jeton Merxha.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce