Annonce
Ugeavisen Vejle

Kunstner vender hjem: Når tingene smelter sammen

Flere lag i samme værk gælder også i Karen T's detaljerige skulpturer. Foto: Lars Saugbjerg

Kuntneren Karen T, der er født og opvokset i Jelling, åbner udstilling i Galleriet hos Café Sejd.

Annonce

Jelling: Det bliver ikke en helt almindelig fernisering, når Galleriet hos Café Sejd slår dørene op for udstillingen "Tidsportrætter" 2. december. Karen T udstiller sine værker, og på åbningsdagen kan de besøgende opleve kunstneren optræde "live".

I selskab med musikeren Tine K Skau vil Karen T nemlig skabe et værk for øjnene af publikum. Musik og kunst smelter sammen, mens maleriet projiceres op på en stor hvid væg.

- Jeg tegner og maler, og samtidig spiller Tine K Skau på forskellige instrumenter. Vi er en del af "ExpandingCanvas", som har optrådt i tre år. Det er nervepirrende, når man står foran et publikum - i forhold til at arbejde helt alene. Et maleri kan man altid arbejde videre med, lag på lag. Men ved dette event er der kun én chance, og det er her og nu, fortæller 50-årige Karen T, der er født og opvokset i Jelling.

Info

Der er fernisering fra klokken 14 til 16 lørdag 2. december.Musik/billedkunst-eventet er klokken 14.30.

Udstillingen i Galleriet kan ses indtil foråret 2018.

Kunstnerens skulpturer er lavet af genbrugsmaterialer. Foto: Lars Saugbjerg
Annonce

Fuldtid

- Jeg er født på en gård på Tørringvej 17, så det er en skøn fornemmelse, at jeg med denne udstilling "vender hjem" med min kunst, siger Karen T, der bor i Fredericia.

Hun har altid haft en dyb trang til at udtrykke sig visuelt. Som hun siger: "Det falder mig naturligt." Som 17-årig flyttede hun til Vejle.

Hun husker tydeligt, da det gik op for hende, at kunsten skulle være det primære i hendes arbejdsliv. Hun var 23 år.

- Jeg arbejde på en tankstation. Lige pludselig fik jeg en klar, sikker følelse af, at nu måtte jeg hellere give mig til det, jeg skulle. Så sagde jeg mit job op og gik i gang, fortæller Karen T, der gennem årene har haft perioder, hvor kunsten har fyldt alt - og perioder, hvor det har været nødvendigt med forskellige lønmodtagerjob.

Siden januar har hun arbejdet med kunsten på fuldtid.

- Det er gået ret godt. Når der er tid til at involvere sig, giver det også resultater, konstaterer Karen T.

Værkerne bliver udstillet frem til foråret 2018. Foto: Lars Saugbjerg
Annonce

Selve udstillingen

"Tidsportrætter" er en udstilling med menneskebilleder.

- Den handler dybest set om mennesker. Om, hvordan jeg ser og opfatter mennesker, siger Karen T.

I Karen T's værker smelter forskellige kulturer sammen, og ved fusionen kan der opstå en anderledes, dyb eller ny forståelse af tingene. Det er en kultursammensmeltning, som møder beskueren.

- Når man smelter forskellige udtryk sammen, bliver det interessant. Går man på opdagelse i værket, vil man kunne finde elementer fra forskellige kulturer. Den antikke kultur, vikingetiden med horn, hvori man ser klavertangenter, man kan se livstræet, bølger, fisk og noder, fortæller Karen T, mens hun peger på nogle af detaljerne i et af hendes værker.

På udstillingen vil publikum kunne opleve 30 til 40 såkaldte monotypier (en grafisk teknik, red.), store malerier, skulpturer skabt af forskellige genbrugsmaterialer og små "mennskedyr, som er forsølvet.

Annonce

Lykkefølelse

Karen T arbejder på højtryk, så udstillingen bliver klar.

- Jeg arbejder jo fuldstændig vanvittigt op til sidste sekund. Og jeg er da spændt og nervøs. Mest spændt på, hvordan det bliver modtaget. Vækker mine ting følelser og tanker, så bliver jeg glad. Og når nogen køber et værk, rører det mig dybt. Det giver mig en lykkefølelse, lydet det fra Karen T.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Syn for sagen hos optiker

Ugeavisen Vejle

Foredrag: Lyt til kroppen

Ugeavisen Vejle

Mød de to forfatteren bag bogen om Albert Bertelsen: Museumslederen og kulturjournalisten har tilbragt mange timer sammen med Vejles store maler

Annonce