Annonce
Ugeavisen Vejle

Kunstudstilling i Vor Frelsers Kirke

Mogens Leander.
Liv, død, løgn og kærlighed bringes i spil, når Kolding-kunstneren Mogens Leander blænder op for sin udstilling i Vor Frelsers Kirke. Mød kunstneren efter gudstjenesten på søndag.
Annonce

Vejle: Søndag 28. juni kan man efter gudstjenesten møde Mogens Leander ved en fernisering i Vor Frelsers Kirke. Kolding-kunstnerens udstilling  Exodus kan ses i kirkens åbningstider på hverdage frem til 3. august.

Mogens Leander gør det også i bronze. PR-foto

Udstillingen  har siden 1996 været vist i 46 danske kirker, og Leander har gennem årene skabt blivende værker til 10 danske kirker.

Annonce

Døbt i kirken

Mogens Leander er født i Vejle, og blev døbt i  netop Vor Frelsers Kirke. Han husker tiden, hvor han sidst i halvtredserne gik i kirkens søndagsskole – der både bød på udflugter og jule-sammenkomster i kirkens krypt.


I sin kunst trækker Mogens Leander en lige linje fra antikken og bronzealderen, over oldkirken og den byzantinske kunst til nutiden.

Citat fra artiklen


- Mange af Leanders værker til denne udstilling har stærke relationer til Leonard Cohens tekster og musik – idet strofer og verselinjer fra komponistens mange værker – direkte er nedfældet i lærredernes tykke lag gesso. Via specielle teknikker – har Leander desuden opbygget billedfladerne med ældgamle tyske katekismer – ligesom han anvender ægte Venezianske breve fra 1840-erne. Ikke noget med kopier – den ægte vare er anvendt, hedder det i en pressemeddelelse.

Kunst i kirken

Mogens Leander har udgivet to kunstbøger – som også vil være at finde i på udstillingen.

Mogens Leander grundlagde i 1984 The New Icon-school of Denmark.

Se mere på Facebook: Leander Icon Art Design.

Foruden oliebilleder og Mixed Media – præsenterer Leander helt nye bronzefigurer og bronzeportaler inspireret af de rester af græske og romerske bygningsværker – der trods tidens tand – stadig står som markante monumentale levn fra fortiden.

Annonce

Livslang linje

I sin kunst trækker Mogens Leander en lige linje fra antikken og bronzealderen, over oldkirken og den byzantinske kunst til nutiden. På grundlag af dette rige materiale forvandler kunstneren den klassiske ikonkunst til et moderne formsprog.

Ofte arbejder Leander med billedflader der er opbygget af adskillige lag maling, indtil den kraftige stoflighed er opnået. De kraftige ridser og mishandlinger med gafler og syle ned gennem lærredets overflade, blotlægger underlæggende lags strukturer, og nye farver og former eksponeres frem som arkæologiske kulturlag. Nedridsede sætninger og udsagn virker som en blanding af tilfældighed og nøje tilrettelagt strategi. Projektionsflader for begær, drømme og visioner. Spejlinger af vores egen ny-spirituelle tidsalder. /Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce