Annonce
Ugeavisen Vejle

Let the games begin: UCL-studerende skaber liv i gågaden for byens studerende

Studerende fra UCL arrangerer Vejle Games i gågaden 23. april for alle Vejles unge og studerende. Det gør de blandt andet i samarbejde med Andreas Kiis Antonsen fra City Vejle. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Vejle: Menneskebowling, forhindringsbaner, fodbolddart og rodeoridning på en kunstig tyr. Dét og meget mere til, kan man som ung studerende i Vejle få lov til at prøve kræfter med fredag 23. april i gågaden. Det sørger fem studerende fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i samarbejde med blandt andet City Vejle for.

Og det er der flere grunde til.

- I lang tid er der ingen, som har kunne mødes på fredagsbar, og vi savner bare allesammen at kunne komme ud og få lidt sjov i gaden sammen, lyder det fra Anika Damm.

Derfor har hun, som en del af en eksamensopgave, sammen med fire medstuderende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles Serviceøkonomuddannelse - på eventmanagement-linjen, bestemt sig for at skabe eventen Vejle Games.

De øvrige fire studerende er Mads Kristiansen, Pauline Dupont Husballe, Alma Bell Jensen og Katrine Kingo. Og hele denne studiegruppe, ikke alene glæder sig, men er også meget håbefuld. Ønsket om, at deres event bliver en succes, er stort og samtidig et bevis på, hvordan uddannelsesinstitution, erhvervslivet, gågadens handlende og det kommunale kan indgå i et samarbejde - faciliteret af studerende.

Og der er tænkt på enhver detalje.

Fra venstre Anika Damm, Pauline Dupont Husballe, Alma Bell Jensen, Mads Kristiansen og Katrine Kingo glæder sig til fredag 23. april, hvor deres event "Vejle Games" finder sted på gågaden i Vejle. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Butikker og aktører donerer flotte sponsorgaver til præmier. Der er blevet bevilliget 10.000 kroner fra kommunens kulturpulje til eventen, en lokal dansetrup bidrager med danse-hulahop-indslag.


Vi har lavet sponsoraftaler med butikker her i gågaden, så der vil være rigtigt mange fede præmier at vinde

Studigruppen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole


- Vi har lavet sponsoraftaler med butikker her i gågaden, så der vil være rigtigt mange fede præmier at vinde. Der bliver også hængt plakater op ved blandt andet uddannelsesstederne og vi har samtidig en god kontaktflade til andre unge studerende via UngVejle.dk, forklarer de fem unge mennesker.

Samarbejde med cityforeningen

God dialog, samarbejde og sparring med City Vejle har også været et centralt omdrejningspunkt i planlægningen af eventen. Og citychefen er imponeret over de unge studerendes engagement.

- Jeg har aldrig før hørt om en studiegruppe der har fået 10.000 kroner fra en kulturpulje ved kommunen. Det er både unikt og sejt, at de har formået at kunne få det igennem, for det er ikke nemt at få penge til den slags i denne her tid. Og så vidner det her jo samtidig om, hvordan man kan skabe et samarbejde på tværs, konstaterer Andrea Kiis Antonsen.

Og de studerende supplerer.

- Vi er rigtigt glade for at vi har fået pengene til vores arrangement fra Kulturpuljen ved Vejle Kommune. Det betyder rigtigt meget. Og samtidig har vi mange megagode snakke med Andreas flere gange her under forløbet. Mange gange har det nærmest givet os et boost.

Annonce

Sådan deltager man

Det vil være gratis at deltage ved Vejle Games. Det eneste man behøver at gøre, er at møde op fredag 23. april mellem klokken 13 og 17. Og hvis man vil være med i konkurrencerne, bliver man blot registreret med e-mailadresse eller mobilnummer, når man er der.

For de studerende i Vejle, der for eksempel går fra området ved Boulevarden og til toget, hver dag, vil det være en lille afstikker - lige til højre ind på rådhuspladsen, og her vil der så være liv og glade dage denne fredag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce