Annonce
Ugeavisen Vejle

Lido Caféen: Vi spiser sundere, når vi går på café

Daniel Waltoft t.h., bestyrer af Lido Caféen, fortæller, at ønsket til et anderledes menukort kommer fra caféens gæster. Sammen med sin kollega, Jonas Chan, har han derfor taget initiativ til blandt andet at udstyre menukortet med forskellige symboler. Og der er også kommet smørrebrød på menukortet. Foto: Flemming Larsen
Der er kommet symboler på menukortet hos Lido Caféen. Smørrebrød er også et nyt tiltag i caféen.
Annonce

Vejle: Politikerne har længe haft det på spisesedlen; at vi skal spise færre bøffer for klimaets skyld.

Det samme har Lido Caféen nu også fået, i hvert fald sundere. Og ifølge Daniel Waltoft, bestyrer af Lido Caféen, kommer ønsket til et anderledes menukort fra caféens gæster. Sammen med sin kollega, Jonas Chan, har han derfor taget initiativ til blandt andet at udstyre menukortet med forskellige symboler.

"Gluten free", "Vegetariansk", "Lactose free" og "Veganer" står der på de fire nye symboler, der er dukket op på cafeens nye spisekort.

- Jeg tror, vi er en af de første caféer i Vejle, der har taget dette skridt. Det har været et stort ønske fra vores gæster. Og fortæller måske i virkeligheden også, hvor bredt vi favner; fra børn til unge over unge til børnefamilier til folk i den tredje alder, forklarer Daniel Waltoft.

Caféen har også tidligere taget initiativ til at tage et stort glasparti ud af facaden for at kunne sætte en stor, italiensk sten-pizzaovn ind i caféens køkken, inden vinduet forsigtigt blev sat i igen.

- Ved den lejlighed ansatte vi en italiener med stolte håndværkstraditioner. Det blev således godt modtaget, da vi begyndte at bage bedre pizzaer og på en bund af blandt andet surdej, supplerer Jonas Chan.

Annonce

Smørrebrød på kortet

Filosofien bag caféens spisekort, er, at selv om der kommet færre retter på kortet favner det fortsat bredt.

Og er blevet sundere.

- Vi har allerede fået mange tilkendegivelser fra folk, der er veganere. Og fra andre, der godt kan lide menuer uden gluten og lactose. Vi tænker mere end nogenside før på, hvad vi spiser, blandt andet for miljøets skyld, lyder det fra Waltoft og Chan.

Et andet nyt tiltag på menukortet er smørrebrød.

- Det er også blevet godt modtaget, da vi her ser et stigende antal frokostgæster. Det er igen blevet in at gå ud at spise midt på dagen, siger d'herre, der madmæssigt kan berette om store forandringer siden caféen åbnede på Søndertorv for snart 10 år siden.

- Vi stiller også selv andre krav, når vi går ud og spiser. Vi er også blevet sundere, selv om vi ikke helt vil være ved det, siger Daniel Waltoft.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Koldt ægteskab

Ugeavisen Vejle

Bare vi ikke er til grin

Annonce