Annonce
Ugeavisen Vejle

Lido mangler omsætning: Står til at miste millioner

Henrik Daugaard, Lido Biograferne, fortæller, at danske film går godt. Druk er set af over 4000 på en uge. Foto: Lars Saugbjerg
Omsætningen er rekordlav, men midt i krisen er der også lyspunkter. Over 4000 har allerede set den danske film "Druk" i Lido Biograferne. Og direktør Henrik Daugaard har store forventninger til "Retfærdighedens Ryttere". Næste år venter "007".
Annonce

Vejle: Corona har sendt mørke skygger over biograferne. En lang nedlukning, store produktioner er sendt til tælling, og kun danske film trækker folk af huse.

Hvor alvorligt er det på en skala fra 1 til 10?

- Det er nok en 9'er. Jeg kommer til at mangle mindst 10 millioner kroner i omsætning. Jeg har haft godt 100.000 gæster inde i år, så det betyder, at jeg er 48 procent bagud, fastslår direktør Henrik Daugard, Lido Biograferne i Vejle.

Annonce

Ikke i problemer

Der er ikke udsigt til en stor slutspurt i 2020. Store filmpremierer er nemlig udsat: "Fast & Furious 9", "Black Widow", "Top Gun 2", "Dune", "Jungle Cruise", "A Guiet Place 2" - og naturligvis "No Time to Die", hvor Daniel Craig tager sin sidste tørn som James Bond.

- Disse film alene ville nok have trukket godt 100.000 gæster i Lido Biograferne. Hvis jeg får 150.000 mennesker ind i år - så er jeg omkring 125.000 bagud i forhold til sidste år. Det skal så lige siges, at sidste år var et tæskegodt år, lyder det fra Henrik Daugaard.

Kan du overleve?

- Jeg er forbi nulpunktsomsætningen. Det vil sige, at jeg kunne lukke ned nu - og gå i nul. Så jeg er ikke i problemer, likviditeten er der.


Lido er stærk, Lido er sikker. Jeg lukker ikke ned, før de lukker den sidste biograf i New York

Henrik Daugaard


Biografdirektøren har også huslejeindtægter fra caféen og er desuden medejer af ejendomsselskabet Bertil Nielsen A/S.

Annonce

Dansk er godt

Det ligger i Henrik Daugaards blod at levere filmoplevelser til vejlenserne.

- Så det er ærgrer mig, at de store film bliver udsat, men Danmark har jo kun 0,4 procent af verdensomsætningen, så jeg forstår det såmænd godt. Det har stor betydning for filmselskaberne, hvis Bond ikke bliver set i London og New York.

"No Time to Die"-premieren er udsat til 2. april 2021.

Danske film kan til gengæld få solen til at skinne. Thomas Vinterbergs film "Druk" kører virkelig godt.

- På godt en uge er den set af 4200 i Lido.

Til sammenligning ville agent 007 kunne trække op mod 6000 gæster i biografen på en uge.

- Mandag aften var der 349 i biografen, og 260 af dem så "Druk". Det siger noget om vigtigheden af de danske film, siger Henrik Daugaard.

- Havde jeg ikke de danske film, kunne jeg lige så godt lukke på ubestemt tid, tilføjer han.

Annonce

Stor dansk film i vente

En film som "Druk", der i øvrigt er med i Biografklub Danmark, kan ifølge biografdirektøren køre godt i måneder.

- Den bliver ved og ved. Heldigvis bliver den afløst af en anden dansk film, nemlig "Retfærdighedens Ryttere". Den betegner jeg som en dark horse, der kan blive virkelig stor. Det vil undre mig meget, hvis folk ikke kan lide den, siger Henrik Daugaard.

Instruktøren er Anders Thomsen Jensen, der også står bag "Blinkende Lygter", "De Grønne Slagtere", "Adams Æbler" og "Mænd og Høns". På rollelisten står blandt andre Nicolas Bro, Lars Brygmann, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas.

"Retfærdighedens Ryttere" har premiere 17. december.

- Den kan redde hele julen.

Annonce

Efterårsferie

Folk vil gerne i biografen, men der skal selvfølgelig være noget at se.

- Det vil der være i skolernes efterårsferie i næste uge, og der vil være god afstand mellem spilletiderne, lover Henrik Daugaard.

- Det er vigtigt, at folk føler sig trygge. Der er plads til 100 i foyeren, ovenpå kan der være 40. Og ellers kan man jo altid vente udenfor, hvis pladsen bliver trang.

På plakaten står der blandt andet "Familien Bigfoot", "Far til Fire", "Kaptajn Sabeltand og den magiske Diamant", "Fremad", "Lassie", "Trolls", "Druk", "Palm Springs" - og den danske film "Shorta".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Bredballe Kirke

Ugeavisen Vejle

Blueskoncert i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Bestseller-forfatter gæster Vejle

Annonce