Annonce
Ugeavisen Vejle

Lidt god musik gør alle mennesker glade...

Med "Lidt god musik gør alle mennesker glade" blev aftenen sat i gang.
250 fik en flot aften med en dejlig middag i Skyttehuset, og med Dansk Slagerparade som det ekstra krydderi.
Annonce
Annonce

En selfie og et smil

I pausen tager stjernerne imod deres fans. Der bliver skrevet autografer og taget selfies og snakket om de mange gode oplevelser, det er blevet til gennem årene.

Flere af kunstnerne har tidligere optrådt i Skyttehuset.

Publikum kom for at få en dejlig aften, og det fik de.

Anders Tind, forsanger i Fenders, er forsat "Vild med eventyr", og synger gerne om det. Foto: Flemming Larsen

Vejle: Knive og gafler arbejder rytmisk med at dele aftenens dejlige menu i mundrette størrelser. Snakken går lystigt. Her kender man hinanden. Underlægningsmusikken strømmer fra scenen og ned til de 250 feststemte mennesker.

Der er lagt op til et brag af en aften i Restaurant Skyttehuset, da aftenens konferencierinde fører toppen af dansktoppen op på scenen til tonerne af: Lidt god musik gør alle mennesker glade. Specielt bliver der sunget med på Dario Campeottos og Dorthe Kollos dejlige slagere, og de fleste af os i salen husker også Anders Tind, forsanger i Fenders, der denne aften tager os med på eventyr, nemlig med sangen "Vild med eventyr", der bliver leveret med sangerens magiske glimt i øjet.

Anders Tind har fortsat publikum i sin hule hånd, og selv om Grand Prix-nummeret går helt tilbage til 1986, synger publikum i salen med. Det gør de også, da Dorthe Kollo overbevisende giver et par af sine populæreste nummer. Man har ikke glemt, de mange gode oplevelser, sangerinden har givet tilhængerne af dansktoppen gennem årene.

- Jeg kan godt lide Dorthe Kollo. Hun er blevet ældre, men det er vi andre jo også. Og lagde du mærke til, at hun gav mit hånd et klem og kiggede mig dybt i øjnene, siger Freddy Rasmussen, mens han storsmiler til sin hustru, der sidder over for ham.

Norsk-fødte Lise Haavik, der flere gange deltog i Melodi Grand Prix i midt-firserne, fik med sit smilende og smittende humør hele salen i MGP-stemning med et medley af Grand Prix-hits. Hun genoplivede også Lecia & Luciennes sjæler "Rør ved mig", der i sin tid fik mangt et ungt par på dansegulvet med en god anledning til at danse tæt.

Glimt i øjet er der også fortsat på Klaus Strand-Holm fra Klaus & Servants. Kapelmester Strand-Holm og hans velspillende tjenere ved musikinstrumenterne akkompagnerede solisterne og fremførte også nogle af deres egne hits, som "Den Bedste Pige". Med flere sommerhits lykkedes det således Klaus & Servants og solisterne at lukke lidt solskin ind i Skyttehuset på en ellers mørk og halvkold vinterdag.

Endelig havde dansktoppens kendte ansigter inviteret en hemmelig gæst med på scenen, nemlig polske Anna Novik, der blandt andet optrådte med Olsen Bandens kendingsmelodi, ligesom hun sammen med Anders Tind fra Fenders spillede og sang gruppens uskyldige hit om en forelsket humlebi, der er betaget af en anden humlebis smukke vinger,

Der blev sunget med på Dario Campeottos og Dorthe Kollos dejlige slagere. Publikum kunne sangene udenad. Foto: Flemming Larsen
Lise Haavik leverede et potpourri bestående af nogle af de største grandprix-numre. Foto: Flemming Larsen
Glimt i øjet er der også fortsat på Klaus Strand-Holm fra Klaus & Servants. Foto: Flemming Larsen
Det polske talent Anna Noviw, fremførte blandt hittet om en forelsket humlebi, der er betaget af en anden humlebis smukke vinger.
250 feststemte mennesker var mødt op til Dansk Slagerparade i Restaurant Skyttehuset. De fik en flot aften. Foto: Flemming Larsen
I pausen tog kunstnerne sig god tid til at give autografer, og det blev også til en enkelt selfie. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce