Annonce
Ugeavisen Vejle

Lokal bilsynshal behøvede ikke at flytte langt: Slog rødder et stenkast fra de gamle lokaler

Thomas’ Bilsyn Vejle startede i 2014 og er siden vokset som synshal. PR-foto
Den lokale bilsynshal, Thomas’ Bilsyn, flyttede sidste år i nye lokaler, som er mere moderne. Bilsynshallen kan fremover servicere både flere køretøjer og kunder - og levere underholdning, mens du venter.

Vejle: Lige ved motorvejsafkørslen 59, måske bedre kendt som Exxit 59, har ejeren af Thomas' Bilsyn, Thomas Hammergaard, fundet den helt rigtige placering. Det gjorde han faktisk allerede i 2014, men sidste år flyttede han sin virksomhed til større og mere moderne lokaler - kun et stenkast fra den gamle adresse på Frostvej.

Ifølge Thomas Hammergaard skyldtes flytningen en "naturlig organisk vækst" i antallet af kunder.

Den nye synshal ligger i dag på Frostvej 1A.

- Vi fandt ret hurtigt ud af, at vores placering har en enorm betydning vores kunder, fordi det er let for dem at køre forbi, når de alligevel er på farten.

- Det har derfor hele tiden været vigtigt for mig, at værkstedet har en god og central placering, hvor der er plads til både store og små køretøjer. Derfor blev jeg enormt glad, da jeg fik tilbudt nye lokaler, som - bogstavelig talt - kun ligger et stenkast længere nede ad gaden fra vores gamle placering, siger Thomas Hammergaard i en pressemeddelelse.

Annonce

Underholdning

Kunderne kan komme forbi med eller uden tidsbestilling. Skulle der opstå ventetid, har indehaveren et særligt kort i ærmet.

I den nye 700 kvadratmeter store synshal har Thomas Hammergaard lige færdiggjort den sidste del af værkstedet: Et 120 kvadratmeter stort spillerum, hvor spillemaskine med arkadespil står klar og venter.

- Privat har jeg altid syntes, at arkadespil har været sjove. Så det var oplagt, at når jeg nu havde pladsen, så kunne vi bruge den som et spillerum til kunderne, mens de venter, forklarer Thomas Hammergaard, der ikke er i tvivl om at spillerummet bliver et hit blandt hans kunder, så snart situationen omkring covid-19 gør det forsvarligt at åbne op til spillemaskinerne.

Thomas´s Bilsyn

Thomas’ Bilsyn har eksisteret siden 2014

Virksomheden består af seks medarbejdere

Thomas’ Bilsyn er placeret både i Horsens og Vejle. I Vejle syner de både store og små køretøjer, hvor man i Horsens kun syner alm. personbiler og lignende.

Virksomheden syner alle former for køretøjer, små som store.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce