Annonce
Ugeavisen Vejle

Lokal musicalforening udskyder musical et år

Musicalen "Cabaret" opføres først i 2022 i Vejle Musikteater. PR-foto
Annonce

Vejle: På baggrund af covid-19 har Vejle Musical Teater besluttet at udskyde opsætningen af musicalen "Cabaret", som skulle have haft premiere 27. januar næste år.

Men nu bliver datoen rykket et år, så det først er i januar 2022.

Det er der lang tid til, men musicalformand Bo Mikkelsen forklarer:

- Covid-19 har forsinket produktionsforløbet i en grad, så vi ikke kan nå at realisere alle vores idéer og drømme med projektet. Næsten tre måneder er lang tid at tage ud af et års produktionsforløb på en musical. Derfor har vi vurderet, at det var bedst at udskyde premieren til januar 2022. På samme tid har vi mange fantastiske frivillige på projektet, så det giver ikke mening at forcere projektet. Det skal jo være sjovt, at lave musicals.

I Vejle Musikteater forstår direktør Mette Kier godt beslutningen.

- Vi har stor respekt for foreningens beslutning, da det er vigtigt ikke at gå på kompromis med produktionen. Kulturoplevelser kan om noget skabe begejstring og livsglæde, og vi glæder os over det gode samarbejde og ser frem til en stor oplevelse med "Cabaret" til januar 2022. /jorha

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce