Annonce
Ugeavisen Vejle

Mads står i spidsen for Vejles ældste herretøjsforretning

Det er vigtigt, at bukserne og jakken sidder ordentligt. Det er i virkeligheden bedre end et par gratis sokker i posen, mener Mads Askjær, der er butikschef i herretøjsforretningen Nr. 1. Arkivfoto

Mads Askjær, butikschef for herretøjsforretningen Nr. 1, Nørregade 1, har sammen med sit team, en kvinde og fem mænd, fokus på den gode service.

Annonce

Vejle: Siden 1979 har Vejles ældste herretøjsforretning betjent den velklædte mand, og i alle årene har den gode service været omdrejningspunktet.

- Vi har i alle årene haft vores egen skrædder. Det er vigtigt, at bukserne og jakken sidder ordentligt. Det er i virkeligheden bedre end et par gratis sokker i posen, mener Mads Askjær, der er butikschef i herretøjsforretningen Nr. 1.

Han siger, at selve teamet er vigtigt i en butik som Nr. 1.

- Vi tilbringer mange timer sammen hver dag. Derfor er det vigtigt, at man supplerer hinanden, og her er vi det perfekte match, unge mænd, der ved hvad kvalitet og service er. Samtidig er vores kvindelige skrædder god til at styre os, siger Mads Askjær.

Ifølge butikschefen har butikken også klaret sig godt, fordi man både er fulgt med udviklingen og har haft modet til at holde fast i gængse mærker som Sand, Gant og Matinique.

- Det sammen med servicen er nøgleordene, siger den unge herreekviperingshandler.

Annonce

Professionel fodboldspiller

Hvad var din barndomsdrøm?

- Som så mange andre drenge drømte jeg om at komme til at leve af at spille fodbold. Omvendt har jeg også altid godt kunne lide det drive, der er i modebranchen. Så efter handelsskolen kom jeg i tøjbutik, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Hvem eller hvad er du fan af?

- Jeg bruger en del af min fritid på at tage ud at fiske. Vi er nogle kammerater, der elsker at komme ud med snøren sammen. Oplevelsen i det fri og det gode kammeratskab, er jeg fan af.

Hvad ved kun få kunder om dig?

- Når man står i butik, er man butikkens ansigt udadtil. Så derfor tror jeg ikke, at der er meget, mine kunder ikke ved om mig. Det er som hos frisøren, her bliver der også talt om alt.

Hvad er du mest glad for hos dig selv?

- Det er mit gode humør. Med et smil på læben kommer man langt; derfor forstår jeg heller ikke altid dem, der bruger tid på at brokke sig.

Annonce

Thailands hvide strande

Hvis du skulle flytte til et andet land, hvilket et skulle det så være?

- Jeg har som backpacker besøgt Thailand et par gange. De kolde øl kombineret med de hvide strandsande, tiltaler mig meget. Og så er Thailand også meget mere end det.

Hvis du skulle give dit 15-årige jeg et godt råd, hvordan skulle det så lyde?

- At turde stræbe efter det, man drømmer om. Og gør man det med et smil på læben, er man allerede halvvejs.

Hvis du fik 10 millioner kroner i hånden, hvad skulle de så bruges på?

- Jeg ville investere i et nyt hus til kæresten og jeg. Og så skulle nogle af pengene også bruges på at rejse; det er på sine rejser ens batteri bliver ladet op og man får inspiration.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce