Annonce
Ugeavisen Vejle

Mere end 1000 i Vejle Kommune har type 2-diabetes uden at vide det

Oplever man kløe, højt væskeindtag eller tissetrang kan det være tidlige tegn på type 2-diabetes. En test på syv spørgsmål kan give et fingerpeg om, hvorvidt man er i risikozonen. Foto: Sara Hartmann Sivertsen
Kender du din risiko for type 2-diabetes, er der meget, du kan gøre for at forebygge sygdommen. Derfor opfordrer Diabetesforeningen alle til at lade sig teste torsdag 14. november.
Annonce

Vejle: Det anslås at 1208 personer i Vejle Kommune går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og 6038 skønnes at have prædiabetes, som betyder, at de har meget høj risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Type-2 diabetes udvikler sig som regel langsomt, og derfor opdager de færreste sygdommen i tide.

- Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, som på længere sigt kan medføre amputationer eller livstruende følgesygdomme som blodpropper og nyresvigt. Men ved at opdage type 2-diabetes i tide kan man forebygge de farlige følgesygdomme, siger Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo i en pressemeddelelse.

Annonce

Verdens Diabetesdag

Hvert år til Verdens Diabetesdag den 14. november sætter Diabetesforeningen fokus på tidlig opsporing af type 2-diabetes. I forbindelse med sidste års kampagne tog flere end 30.000 danskere Diabetesforeningens risikotest, og flere end halvdelen af dem blev anbefalet at søge læge på grund af høj risiko for type 2-diabetes. Den høje risiko er overraskende for mange, fordi type 2-diabetes typisk udvikler sig så langsomt, at mange ikke mærker det.

Diabetesforeningen håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at tage en risikotest. Risikotesten består af syv simple spørgsmål, som placerer folk i en risikogruppe. Man kan tage testen på foreningens hjemmeside, og rundt omkring i landet vil der være arrangementer, hvor du også kan tage risikotesten og få råd og vejledning.

I Vejle Kommune er der følgende arrangementer på Verdens Diabetesdag torsdag 14. november: Børkop Apotek klokken 9 til 17, Føtex ved havnen i Vejle klokken 9 til 15 og Havne Apoteket Vejle klokken 9 til 17.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce