Vejle: Der er ingen tvivl om, at vi i de senere år er blevet mere opmærksomme på vores madforbrug og madspild. Men ifølge forbrugerbevægelsen Stop spild af mad, så smider hver familie stadig cirka 57 kg fødevarer ud om året og i december, som er højdepunktet for vores madspild, smider en gennemsnitlig, dansk familie mad ud for cirka 700 kr.
Det er en udbredt opfattelse, at der ikke må mangle noget i julen. Hverken når det gælder julemiddagen eller julefrokosten. Men det kan altså godt betale sig, at gøre op med tankerne om det bugnende julebord, hvor intet må mangle.
Serverer man fx hvide og røde sild, kryddersild, karrysild, sildesalat og stegte sild til julefrokosten, så vil de færreste nå at smage alle 6 varianter. Men den gode vært beregner ofte mængden, så der er nok til, at alle kan smage hver enkelt slags sild. Og således kan man risikere at stå med rester allerede ovenpå frokostens første ret.
Det samme gælder den resterende del af julefrokosten. Vi beregner en fiskefilet, en frikadelle, en skive steg, et stykke and, en skive hamburgerryg, et stykke medister, en tartelet og en skive sylte pr. person. Dertil kommer tilbehøret i form af rødkål, hvidkål, julekål, rugbrød og franskbrød. Men sidste ende er det de færreste, der rent faktisk smager samtlige retter på menuen. Især henimod slutningen af frokosten, kan der således være en idé enten at udelade nogle af retterne eller skære væsentligt ned på mængderne.
Lidt men ekstra godt
Vi vil så gerne gøre det hele ekstra godt, men hvorfor ikke gå ud fra devisen ”lidt, men ekstra godt”? Vælg eksempelvis familiens favoritter ud og lad så nogle af de andre juleklassikere udgå. Ofte er der tale om mad, som vi blot laver fordi ”det har vi altid gjort” og ”det hører sig ligesom til”. Men faktum er, at der altid er nogle retter på frokostbordet, som gæsterne gør markant større indhug i end andre.
Køb 1-2 slags gode sild. Mængden afhænger lidt af, hvor sildeglade gæsterne er. Desuden vil en ekstra fiskeret som fx æg og rejer, røget laks eller fiskefileter med remoulade være lækkert.
Server 1-2 kødretter, fx frikadeller, flæskesteg, and, hamburgerryg, medister eller tarteletter. Mængden kommer lidt an på tilbehøret. Serverer man eks. hamburgerryg med julekål eller andesteg med rødkålssalat bør én kødret være nok, imens man sagtens kan servere både frikadeller og medister med rødkål med rugbrød til.
Efter kødretterne kan man godt snige en lille ekstra servering ind, hvis man synes. Lun leverpostej, sylte, hjemmelavet rullepølse eller æbleflæsk. Men man kan også springe direkte til osteanretningen, der kan bestå af 2-3 slags god ost efter smag og behag (en skæreost, en blød ost og en blå ost). 2-3 slags oste vil ofte være nok til en julefrokost, hvorimod en anretning med 5-6 slags ost nemt kan resultere i rester bestående af 5-6 halvspiste oste.
Frokosten sluttes som regel af med lidt sødt til kaffen, medmindre der er tradition for risalamande eller frugtsalat. I så fald bør man overveje, hvor meget der plejer at blive spist og lave portionen derefter. Både risalamande og frugtsalat med flødeskum har en begrænset holdbarhed, så pas på med at lave en alt for stor portion.
Brug resterne
Allerede inden jul lægges grundstenen til en del af madspildet, når vi kommer til at købe alt for meget i supermarkedet. Ofte pga. gode tilbud, som ikke er til at stå for. Vær derfor opmærksom på, om der er et reelt behov og om maden overhovedet kan nå at blive spist? Dermed er det kun resterne fra julemiddagen og julefrokosten, som man skal bekymre sig om, for at undgå madspild.
Resterne af de hvide kartofler fra julemiddagen kan gemmes og bruges til brasede kartofler eller kartoffelmos, som kan bages i ovnen. Evt. som låg ovenpå en portion kødsauce a la shepherd’s pie. Rester af and, flæskesteg og medister kan på et stykke rugbrød og har man fået nok af julemaden, så gem kødet i fryseren til biksemad. Endelig kan brun sauce og rødkål fryses. Så er der nemt tilbehør til aftensmaden i vinterens løb.
Risalamande er bedst, når den er nylavet. Overvej derfor hvor meget risalamande der reelt bliver spist og lav portionen derefter. Skal der være til morgenmad 1. juledag, så skal der selvfølgelig være lidt ekstra og resterne kan også bruges til risalamande cheesecake mm. Men overvej om det bliver spist, eller om disse også ender som madspild efter jul. I så fald er der tale om skønne, spildte kræfter.
Der smides en del brød ud både under og efter julefrokosten, fordi det bliver tørt. Overfyld derfor ikke brødkurven, men fyld op løbende. Det er så ærgerligt, når brødskiverne skal smides ud og erstattes med friske, fordi de har ligget et par timer i en varm stue og er blevet tørre.
Rester af pålæg og kød fra julefrokosten kan skæres i tern og bruges i tærter og gratin eller som fyld på en pizza. Det samme gælder osten, som kan bruges på pizza. Et godt stykke ost kan også gøre det ud for en del af natmaden nytårsaften.
Bed gæsterne medbringe et par bøtter, hvis de vil have rester fra julemiddagen og julefrokosten med hjem. De fleste er glade for, at have nem mad parat i køleskabet, så del ud af resterne med god samvittighed og mindsk julens madspild.