Annonce
Ugeavisen Vejle

Modebutik: Huslejen tvinger os til at lukke

Efter fem år på gågaden i Vejle, har Esprit valgt at lukke. Der er lige nu ophørsudsalg, og til leje skiltet er klistret på vinduet. Foto: Flemming Larsen
Trine Bardino, partner i Esprit, lukker sin modeforretning på gågaden i Vejle. Vil koncentrere sig om sin butik i Fields på Fisketorvet i København.
Annonce

Vejle: Esprit i Søndergade 17 i Vejle lukker.

Lukningen bekræftes af Trine Bardino, partner i Esprit, og sker ifølge hende, fordi huslejen i Søndergade 17 er for høj.

- Vi har boet på gågaden i Vejle i fem år. Og vi har i alle årene haft en god forretning med en god omsætning, men huslejen er for høj. Huslejen står ikke mål med omsætningen i en forretning som vores, siger Trine Bardino.

Trine Bardino vil som partner i Esprit nu koncentrere sig om sin butik i Fields på Fisketorvet i København.

Annonce

Kigger fortsat på Vejle

Ifølge Trine Bardino kommer Esprit måske tilbage til Vejle.

- Vejle er en interessant handelsby. Der har senest været fire ansatte i butikken, og kunderne har bakket os op, men det er altså ikke nok, siger Trine Bardino, der har besluttet, at de nye varer også er omfattet af ophørsudsalget frem til lukningen 31. januar.

Annonce

Populært strøg

Indehaver af Hesel Erhverv, erhvervsmægler Kim Hesel, siger, at han i det aktuelle tilfælde ikke enig i, at huslejen er for høj.

- Søndergade er et meget populært strøg, som vi ikke har svært ved at finde lejere til, siger Kim Hesel.

Han vurderer, at huslejen, der på strøget svinger mellem 2800 kroner og 3500 kroner per kvadratmeter, er rimelig. Den butik, som Esprit til februar rykker ud af, er samtidig i en meget fin stand.

Ifølge Kim Hesels hjemmeside er butikken er på 275 kvadratmeter til en årlig leje på 825.000 kroner. Dertil kommer driftsudgifter på 38.900 kroner og forbrugsudgifter på 9.100 kroner.

Kim Hesel erkender, at detailhandlen i Vejle har det svært, og at Esprit har været udfordret af, at man ikke har haft hele kædes sortiment.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce