Annonce
Ugeavisen Vejle

Munkebjerg dækker op til brunch

Hotel Munkebjerg har dækket op til pinsebrunch til 300. I skrivende stund er der solgt godt 130 billetter. PR-foto
Der er lige nu solgt godt 130 biletter til søndagens pinsebrunch på Munkebjerg Hotel. Brunchen er en tradition for mange vejlensere.
Annonce

Vejle: - Der er for mange vejlensere tale om en tradition, og derfor har vi - på trods af coronakrisen - valgt at holde fast i vores pinsebrunch, det selv om vi i år ikke har kunnet sælge så mange billetter som vil gerne ville.

Sådan siger René Aarby Sørensen, direktør for Munkebjerg Hotel, der fortæller, at der plejer at komme mellem 400 og 500 til brunchen, der er en af husets populæreste arrangementer. Retningslinjerne i forbindelse med corona betyder, at der i år er plads til 300.

Pinsebrunchen byder på alt det bedste fra hotellets køkken og bageri.

- Mange benytter lejligheden til at mødes med børn, svigerbørn og børnebørn. De kommer for at få en hyggelige dag i hinandens selskab. Og udover brunchen i Panorama Restauranten med levende musik, benytter mange sig også af lejligheden til at gå en tur, siger René Aarby Sørensen

Traditionen tro byder pinsebrunchen på scrambled eggs, hjemmebagt wiener- og morgenbrød, pandekage, forskellige oste og med kaffe, te, juice og mælk ad libitum. Dertil kommer hotellets stenovnsbagte brød, deres egen tørrede skinke og hjemmerøgede laks og pølser.

- Vi har indtil nu solgt godt 130 billetter, så der er plads til flere, siger René Aarby Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce