Annonce
Ugeavisen Vejle

Musikmiljøer og talenter skal styrkes i nyt samarbejde

Talenterne skal have bedre vilkår, og på Vejle Musikskole bliver man stærkt involveret i samarbejdet med Vejle Kommune, der har bevilget 150.000 kroner til projektet i perioden 2020-22. Arkivfoto: Torben Glyum
Går du og drømmer om at stå på de helt store scener og måske endda leve af musikken? Så er der godt nyt med det talentsamarbejde, som EliteVejle og Quasar har indledt.
Annonce

Vejle: Talentarbejde inden for idræt og kultur har meget tilfælles. Derfor er EliteVejle og Quasar talentprogram under Jelling Musikfestival gået sammen om at støtte Vejle Kommunes upcoming artister og bands og få dem ud af øvelokalerne og ud på de store scener.

Det fortæller Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Quasar har arbejdet med unge musikalske talenter igennem de seneste 16 år, men tager man den musikalske faglighed ud af ligningen, så handler talentsamarbejdet om noget andet, siger direktør i Jelling Musikfestival, Lars "Charlie" Mortensen.

- Selvom Quasar er et musikalsk talentudviklingsprogram, er det også vigtigt for Jelling Musikfestival at give de unge musikere oplevelser og erfaringer, som kan være med til at udvikle dem som mennesker. Vi glæder os meget til samarbejdet med EliteVejle og tror, at et fælles fokus på talentarbejdet kan være med til at gøre en forskel for de unge i Vejle Kommune, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Annonce

Stærkt ekspertteam

Inden for idrættens verden har man længe benyttet sig af sportspsykologer, fysioterapeuter m.fl. for at fremme idrætstalenternes præstationer. Og det målrettede fokus på at fremme alle aspekter ved en præstation er noget, musikkens verden kan have stor gavn af.

Derfor indebærer samarbejdet mellem EliteVejle og Quasar blandt andet, at de unge musiktalenter til en vis grad har mulighed for at trække på EliteVejles ekspertteam.

- Vores ekspertteam har erfaring med at hjælpe unge talenter. Hvis du skal klare dig som professionel idrætsudøver, er det lige så vigtigt, at du arbejder med din psyke som med din fysik. Det glæder mig, at vores ekspertteam nu også kan hjælpe musikalske talenter, siger Knud Erik Hansen, formand for EliteVejle.

Annonce

Dyrk talentet

Et af de steder i kommunen, der for alvor er startskuddet for mange unges musikinteresse, er Vejle Musikskole.Skolen bliver en tæt samarbejdspartner i arbejdet med at styrke musikmiljøerne.

- Det at performe kræver enormt meget i dag, og det kan være enormt ensomt at dyrke sit talent, siger musikskolechef, Sten Byriel.

- Vores mange unge spirende talenter er fremtiden. Derfor skylder vi dem også de bedst mulige vilkår for at drive deres talent til noget. Det er både godt for de unge talenter, men det er bestemt også godt for vores kommune og vores fælles kultur- og idrætsliv, siger Dan Arnløv Jørgensen, formand for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune.

Vejle Kommune har bevilget 150.000 kroner til samarbejdet i perioden 2020-2022. /jorha

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce