Naturklumme: Vi er kun midt i januar, men der er ingen tvivl. Musvitterne fornemmer, at der er forår på vej, og derfor har de også fundet deres lille forårssang frem. Musvittens meget ensformige sang med de to toner, der går igen og igen, er meget let at høre og lære at kende. Nogle sammenligner tonerne med lyden fra én, der står og filer frem og tilbage.
Det er musvithannen, der synger den ensformige sang for at lokke hunner til og for i øvrigt fortælle alle andre musvitter i nabolaget, at her bor den, og andre hanner er ikke velkomne.
Vores største mejsefugl
Musvitten er den største af de danske mejsefugle, og den er desuden en af de mest almindelige og udbredte danske fugle. Fuglen er let at kende med sit sorte hoved med hvide kinder samt det gulgrønne bryst, hvor der er en sort streg – som om fuglen har et slips på. Musvitten er den mest kulørte af mejserne og der er ikke tydelig forskel på hanner og hunner – dog er hannerne noget klarere i farverne og deres sorte stribe på brystet er mere tydelig.
Musvitten kommer gerne til foderbrættet
Den foretrukne føde for musvitten er insekter. Lige som de andre arter af mejser som fx blåmejsen, sortmejsen, halemejsen og sumpmejsen, så er de insektædere. Mejserne har et tyndt næb, der er velegnet til at pille smådyr ud af små revner og smuthuller, hvor dyrene sidder og gemmer sig. Om vinteren kan det imidlertid være rigtig svært at finde insekter nok, til at blive mæt af, og derfor har de fleste mejser fundet ud af at supplere deres føde om vinteren med fedtholdige frø fra træer eller blomster. Ved at vælge meget fedtholdige frø, får fuglene en kost, der minder om de proteinholdige insekter.
I vinterperioden kommer musvitten således gerne til foderbrættet, hvor deres foretrukne føde er solsikkekerner og jordnødder – men også fx fedt og kødrester. Musvitter og andre mejser kan selv pille frøene ud af skallerne på fx solsikkekerner eller bøgetræets bog. De holder frøet fast med fødderne og hakker hul på skallen med deres spidse næb, indtil de kan få frøet ud.
Byg en redekasse til musvitten
De fleste mejsefugle er det, man kalder hulrugere, det vil sige, at de bygger deres rede inde i et hul. Typisk finder mejserne er hul i et gammelt træ og bygger reden der. Men der er mangel på gode rede steder til både musvitten og de andre mejser i naturen, og derfor kan det give god mening at lave en redekasse og hænge den op. Det er størrelsen på hullet i redekassen, der afgør hvilken fugl, der flytter ind – jo større hul, jo større fugl kan flytte ind – og de store fugle jager de små ud. Hvis hullet i redekassen er 32 mm, passer det perfekt til musvitter, og så vil det typisk være dem, der flytter ind. Musvitter opbygger et territorie, som de forsvarer, og derfor skal man huske, at der kun kan være ét par musvitter i haven ad gangen.
Hele 12 unger at fodre
I januar-februar finder musvithannen og -hunnen sammen og danner par. Samtidig finder de en egnet rede plads og begynder at gøre den klar. Reden fores med mos, så den er klar til at musvithunnen kan lægge sine 12 æg i marts-april. Der er trængsel i sådan en redekasse, når de 12 æg klækker og de små musvitunger alle skal have en plads. Der er brug for at både musvithan og -hun arbejder i alle døgnets lyse timer med at finde insekter og smådyr til at fodre ungerne med.
For at det ikke skal være løgn, er det normalt at et musvitpar får to hold unger i løbet af en sæson. Så når det første kuld unger er flyveklare og flyver ud i verden, så starter musvitparret på en ny runde. Der er derfor rigeligt at følge med i, hvis man har sat en redekasse op og er heldige at musvitterne flytter ind.
