Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny altertavle: Vi er meget glade for den

Smil, gode grin, kransekage, fyldte chokolader og et glas mousserende vin i forbindelse med indvielsen af Plejecenter Rosengårdens nye altertavle. Foto: Michael Tungelund

Smil, gode grin, kransekage, fyldte chokolader og et glas mousserende vin i forbindelse med indvielsen af Plejecenter Rosengårdens nye altertavle.

Annonce

Vejle: Fra de første tanker og skitser til det endelige resultat gik der lidt over et halvt år. Måneders arbejde med snakke om den praktiske udførelse af det store alterbillede og ikke mindst symbolerne; det altseende øje, hånden, duen med sit olivenblad i næbbet og offerlammet - for at ende i, hvad man kan kalde en nyfortolkning af Lutherrosen.

- Ja, vi var omkring mange symboler og havde endnu flere gode og givende samtaler om de forskellige betydninger og hvad, der ville egne sig bedst til vores nye altertavle. Men det har været ventetiden værd, forsikrer Kirsten Kjær Andersen, pædagogisk aktivitetsmedarbejder i Solstrålen på Plejecenter Rosengården om centerets nye altertavle.

Og "vi" er i denne sammen en række af beboerne på plejecentret og i de omkringliggende ældreboliger samt medarbejderne Kirsten Kjær Andersen, Melanie Keller Froberg og Lene Helsted

- Melanie, Lene og jeg har været "tovholdere" på projektet og dem, der har stået for selve brændingen af glasmosaikkerne, men det er beboerne selv, der har stået for maling af altertavlen og selve udsmykningen af de fire glasmosaikker. Og intet af det her kunne være opnået uden denne store interesse og opbakning fra beboernes side. Og alt det arbejde, de har lagt i opgaven. Det har virkelig været et projekt, mange har været involveret i. Og alle på det plan, de hver især kan - men alle vigtige for slutresultatet, som vi er meget glade for. Og stolte af, forklarer Kirsten Kjær Andersen.

- Der har været omkring 25 beboere involveret i altertavle-projektet, og det er derfor også svært at fremhæve nogen frem for andre. Men vi kommer ikke uden om, at Inge-Marie Laursen og Astrid Nielsen, der har været med lige fra de første, spæde opstartstanker, har en endog meget stor andel i, at projektet lykkedes så godt. Ligeledes skal det fremhæves, at Karen Meldgaard egenhændigt har hæklet den super flotte alterdug, fortsætter Kirsten Kjær Andersen.

- Det har på alle måder været et super hyggeligt og givende projekt, både fordi vi har haft et fælles mål om at skabe denne nye altertavle, som vi både kan glæde os over i hverdagen og bruge i forbindelse med de ugentlige gudstjenester her i solstrålen. /tungelund

Der har været omkring 25 beboere involveret i altertavle-projektet, og som det fremgår af fotoet vækker tavlen glæde. Foto: Michael Tungelund
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Nøgne værker i Havnegade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jacob Bank bliver professionel

Ugeavisen Vejle

Tag på snapse-urtetur på heden

Annonce