Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny bog: En håndsrækning til mennesker i sorg

Lisbeth Bulig (t.v.), autoriseret psykolog i Vejle, har sammen med præst Ingeborg Kastberg (t.h.) skrevet en bog, der giver nogle bud på, hvordan vi sammen kan blive bedre til at være sammen med og støtte mennesker i sorg. Foto: Daniel Matzen
Psykolog Lisbeth Bulig fra Vejle har sammen med en præst skrevet bogen Næstehjælp, der netop er udkommet. Med bogen kan du lære at være næste for en sørgende.

Vejle: Ingen mennesker kommer gennem livet uden at opleve alvorlige tab, som medfører sorg. Tristhed, opgivenhed, angst og vrede er blot nogle af reaktionerne, som kan være svære at tackle.

Det er naturligt at føle sorg ved tab af noget eller nogen, som betyder meget for én. I nogle tilfælde kan man slet ikke finde ud af at håndtere sorgreaktionen på egen hånd. Og selvom man har brug for hjælp, står folk ikke ligefrem i kø for at hjælpe.

For hvordan hjælper man?

Annonce

Lisbeth Bulig, autoriseret psykolog i Vejle, har sammen med præst Ingeborg Kastberg skrevet en bog, der giver nogle bud på, hvordan vi sammen kan blive bedre til at være sammen med og støtte mennesker i sorg.

Bogen hedder Næstehjælp - Når du møder en, der har mistet.

- Bogen er ikke en fagbog, men en lettilgængelig bog, som er relevant for mange.

- Vi har noget på hjerte med denne bog. Vi mener, at der er et medmenneskeligt ansvar, som vi alle kan blive bedre til at løfte, siger Lisbeth Bulig, der har arbejdet sammen med Ingeborg Kastberg på Hospice Sønderjylland.

Bare sig noget

Som henholdsvis psykolog og præst har Lisbeth Bulig og Ingeborg Kastberg haft mange møder og samtaler med mennesker, der har mistet.

- De fortæller, at det virker som om naboer, venner, kolleger og bekendte ikke rigtig ved, hvad de skal stille op, når de møder dem. At de virker så bange for at gøre eller sige noget forkert, at de helt lader være med at gøre eller sige noget. Bogen er tænkt som en hjælp til dem, skriver de to forfattere i indledningen.

Bogen er ikke en fagbog, men en lettilgængelig bog, som er relevant for mange, lyder det fra forfatterne. PR-foto

Næstehjælp er altså en opfordring til at overveje, hvilket sprog vi taler, og hvilke ord vi vælger, når vi møder mennesker, for hvem "plejer" ikke vender tilbage.

- Vi behøver ikke være bange for at gøre mennesker, der har mistet, kede af det, for det er de allerede.

- Men der kan være en stor lindring for dem i sætningen:  "Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!" Ofte vil svaret være: "Du behøver ikke sige så meget, men tak, fordi du tog kontakt, og ikke gik forbi".

Næstehjælp kan købes hos Bog og Idé i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Irmas brevkasse: Datter vil ikke spise

Annonce