Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny butik på gågaden: Tasker, sko og tøj til kvinder

Heidi Nymark Jespersen åbner butik i Søndergade i Vejle den 5. oktober, og lige nu er indretningen i fuld gang. Det er stylecoach Charlotte Falslund, der står i baggrunden. Foto: Lars Saugbjerg
Heidi Nymark Jespersen åbner 5. oktober sin nye forretning "Heiny Boutique" i Søndergade - lige over for Espresso House og Vibholm guld og sølv.
Annonce

Vejle: Byen får snart en ny butik for kvinder. Der er Heidi Nymark Jespersen, der slår dørene op for sin nye forretning "Heiny Boutique" i Søndergade den 5. oktober - i lokalerne, der tidligere husede Amazing Jewelry.

Indehaveren, der er fra Nordjylland, har i mange år opholdt sig i Fredericia, hvor hun først var skolelærer og siden stod bag taskeforretningen Heiny Bags i Vendersgade. For et par år siden flyttede hun til Vejle.

- Det er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det er virkelig rigtigt. Vejle har alt, konstaterer Heidi Nymark Jespersen.

Taskeforretningen i Fredericia lukkede 24. august efter fire år.

- Der skete for lidt i Fredericia, især i Vendersgade. Der kunne gå en dag, uden at et eneste menneske kom forbi. Så bliver man jo lidt ensom, siger Heidi Nymark Jespersen med et smil.

I Heiny Boutique finder man varer til fest og hverdag. Tøj til dit liv - fra du står op om morgenen til du går i seng.

Heidi Nymark Jespersen, Heiny Boutigue

Annonce

Man bliver betjent

I Søndergade i Vejle er der liv. På hylderne og bøjlerne i Heiny Boutique, der henvender sig til alle kvinder, finder man sko, tøj og tasker.

- Kunderne vil opleve high-end mærker, men de vil også sagtens kunne finde en strik til 399 kroner, fortæller Heidi Nymark Jespersen og tilføjer:

- Jeg sætter ikke alder på kunderne. En ung pige kan gå klassisk klædt, og en kvinde på min alder kan gå i lårkort. Moden har ingen alder. I Heiny Boutique finder man varer til fest og hverdag. Tøj til dit liv - fra du står op om morgenen til du går i seng.

Heidi Nymark Jespersen understreger en vigtig ting:

- Service. I min butik bliver man betjent og får råd og vejledning omkring stil, farver og snit. Jeg sætter en ære i at hjælpe mine kunder bedst muligt - og det gør Charlotte også.

Til at hjælpe i butikken har Heidi Nymark Jespersen ansat en stylecoach, nemlig Charlotte Falslund, der har drevet forretningen Basement7000 i Fredericia i 10 år.

Annonce

Vil væk fra fejlkøb

- Det er med en kasket som stylecoach, at jeg træder ind i butikken som konsulent. Jeg brænder for at hjælpe kvinder med at finde deres personlige stil, fortæller Charlotte Falslund, der på udvalgte dage vil være at finde i Heiny Boutique.

Det vil også være muligt at booke en tid.

Som stylecoach har hun blandt andet styr på kvinders udstråling og kropsforståelse.

- Hvad kan man sætte sammen? Hvem kan bære det - og hvem kan ikke? Det handler om, at vi her i forretningen giver den rigtige vejledning, så man går herfra med en følelse af, at indkøbet ikke skal byttes. Mange kvinder oplever, at tingene bare ligger hjemme i skabet, uden at blive brugt, siger Charlotte Falslund.

- Vi skal væk fra fejlkøb. Det er også her, vi kan konkurrere i forhold til nethandel, lyder det fra Heidi Nymark Jespersen, der i øvrigt selv vil tage stylecoach-uddannelsen.

Heidi Nymark Jespersen har drevet taskeforretning i Fredericia i fire år. Logoet fra "Heiny Bags" bibeholder hun i sin nye forretning "Heiny Boutique". Foto: Lars Saugbjerg
Forretningen i Søndergade henvender sig til alle kvinder. Heiny Boutique sælger sko, tøj og tasker. Foto: Lars Saugbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Tid til hygge og halloween

Ugeavisen Vejle

Spil Dansk: Dansktoppens kendte solister står på scenen i Restaurant Skyttehuset

Ugeavisen Vejle

Koncert i Bredballe Kirke

Ugeavisen Vejle

Blueskoncert i Bygningen

Annonce