Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny butik: Tid til forkælelse i Bryggen

Indehaveren af Nails Gallery Salon, Nam Binh, er selv uddannet i USA. Nam Binh har i løbet af 10 år åbnet 10 saloner rundt i Danmark. PR Foto
Nam Dinh, indehaver af Nails Gallery Salon, har åbnet neglesalon på førstesalen. Har saloner flere steder i landet.
Annonce

Vejle: Vi går mere op i wellness og personlig pleje end nogenside før. Det er årsagen til, at Nam Dinh har åbnet en neglesalon i Bryggen. Salonen, Nails Gallery Salon, er åbnet på førstesalen mellem Bianco og Message. Nails Gallery Salon, der har specialiseret sig i behandlinger af negle på hænder og fødder og har plads til otte gæster i salonen ad gangen, tilbyder ifølge ejeren en wellness-oplevelse, hvor man kan slappe af og tage sig et break fra hverdagens hektiske liv.

Den 39-årige Nam Binh har i løbet af 10 år åbnet 10 saloner rundt i Danmark.

- Vi er glade for placeringen i Bryggen. Stemningen i centeret er smadder hyggelig, en stemning, vi ser frem til at blive en del af, siger Nam Dinh.

Hvis man aldrig har været på neglesalon, så består en behandling af håndbad/fodbad, neglebåndsbehandling og exfoliering, hvorefter neglene files til i form og poleres. Efterfølgende lægges en håndmaske, og behandlingen afsluttes med håndmassage og klar lak på neglene.

Annonce

Uddannet i USA

Nam Dinh er selv uddannet negletekniker fra en klinik i USA, hvor han boede for 15 år siden.

- Jeg uddanner selv medarbejderne i salonerne, da jeg har høje krav til, hvordan kvaliteten skal være på mine saloner. Så hos os er man først færdigudlært efter to og et halvt år til forskel fra de mange korte kurser, som ellers er udbredt i Danmark, forklarer Nam Dinh.

Han bor selv i Kolding og ser frem til at have en salon tæt på hjemmet, da dagene ofte går med at transportere sig rundt mellem Nails Gallerys Saloner i Aalborg, Herning, Aarhus, Odense og København.

- Jeg har en drøm og et mål om, at Nails Gallery Salon vokser sig så stor, at vi har en salon i alle større byer i Danmark. Derfor har jeg lavet et franchisekoncept, så man kan blive selvstændig under mit brand, men det kræver selvfølgelig, at man holder samme standard og kvalitetskrav, som jeg har, og bruger de samme produkter, forklarer Nam Dinh.

Salonen i Bryggen er den 10. i rækken af Nails Gallery Saloner.

Den nye neglesalons åbningstider vil følge Bryggens åbningstider, og man kan få en behandling både med og uden tidsbestilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce