Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny chef for Sct. Maria Hospice

Lone Jensen, 59 år, er tiltrådt som ny hospicechef for Sct. Maria Hospice i Vejle. Privatfoto
Lone Jensen er tiltrådt stillingen som hospicechef, efter hun i de seneste måneder har været konstitueret i jobbet.
Annonce

Vejle: Sct. Maria Hospice, der i år har 25-års jubilæum, har ansat en ny chef. Den nye hospicechef, Lone Jensen er 59 år og er allerede ansat som souschef på Sct. Maria Hospice.

Lone Jensen har i de seneste måneder været konstitueret som hospicechef.

-Jeg glæder mig rigtig meget til for alvor at komme i gang med arbejdet som hospicechef. Sct. Maria Hospice har et stærkt grundlag som et af landets ældste og mest erfarne hospice. Men vi skal også udvikle Sct. Maria Hospice, så vi fortsat både er hjertevarme og kompetente for patienter og pårørende.

- Vi skal også prøve nye ideer af, så vi udvikler hospice til gavn for fremtidens patienter og pårørende, siger Lone Jensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Berigende

Den nye hospicechef siger, at  arbejdet på et hospice på mange måder er  meget berigende.

- Det at kunne støtte og hjælpe alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende er noget helt særligt. Og det samme er samspillet med de mange frivillige, der hver på deres måde yder en kæmpe indsats for hospice, fortæller Lone Jensen, der tilføjer, at ambitionen fremover også er at udbygge det gode samarbejde med især Sygehus Lillebælt og områdets praktiserende læger og kommuner.

Annonce

En hjertevarm leder

Arne Sigtenbjerggaard, formand for bestyrelsen i Sct. Maria Hospice, siger, at man i bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med Lone Jensen, siger formanden for bestyrelsen.

Sct. Maria Hospice

  • Sct. Maria Hospice er en selvejende institution.
  • Hospice i Vejle har 12 sengepladser og drives efter en aftale med Region Syddanmark. Det er gratis for borgere i hele Danmark at bruge hospice, når ens sygdom gør, at man har brug for hospice.
  • På Sct. Maria Hospice møder man patienter og pårørende med professionalisme og hjertevarme.

- Lone er både en hjertevarm og professionel leder, der brænder for at hele personalet og de frivillige får de bedste muligheder for at Sct. Maria Hospice på alle måder er en kærkommen hjælp og støtte for alvorligt syge og døende patienter.

Lone Jensen er uddannet sygeplejerske og var inden sin ansættelse på Sct. Maria Hospice afdelingssygeplejerske i otte år ved Hammel Neurocenter. Forinden var Lone Jensen afdelingssygeplejerske igennem 11 år ved forskellige sygehusafdelinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Koncert i Mølholm Kirke

Annonce