Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny forretning i Bryggen: Her kan du bytte dit tøj

Man skal være medlem, for at kunne bytte tøj i forretningen Carmas Closet, der snart åbner i Bryggen i Vejle. Arkivfoto: Colourbox
En ny butik, der går ind for et bæredygtigt koncept, åbner snart i Bryggen i Vejle. I forretningen kan medlemmer bytte brugt tøj.

Vejle: Carmas Closet er navnet på en ny forretning, der åbner i Bryggen i Vejle.

På Facebook kan man læse:

- Har du ryddet op i garderoben under nedlukning, og ved ikke helt hvad du skal gøre med alt det tøj? Vi har løsningen. Carmas Closet søger kvalitetstøj til vores cirkulære tøjbutik, som åbner i april i Bryggen Vejle.

Virksomhedens hjemmeside oplyser, at det kræver medlemskab at bytte sit tøj i forretningen.

Når man indleverer tøj, modtager man "coins", som man kan bruge til at shoppe for i butikken.

Annonce

Et spændende koncept

Claus Brændgaard, centermanager i Bryggen, kalder konceptet og genbrugstanken for spændende, og det er derfor, at man har lejet butikken ud til Matilde Vestergaard Rasmussen.

- Carmas Closet får godt 120 butikskvadratmeter og kommer til at bo ved side af frisør Poul M og overfor Imerco, siger Claus Brændgaard.

Centermanageren kalder det en interessant tanke, at butikken også arbejder sammen med nødhjælpsorganisationer, der overtaget tøjet, når det bliver for slidt.

Indehaveren af Carmas Closet, Matilde Vestergaard Rasmussen, har ikke ønsket at stille op til et interview.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce