Annonce
Ugeavisen Vejle

Ny frisør: Sara P er åbnet på Ømkulevej

Sara Poulsen åbner torsdag 18. juni egen salon på Ømkulevej 28 i udkanten af Vejle. Hun har i mange år været ansat i Center Salonen i Egtved. Nu vil hun være selvstændig og prioritere familielivet, så salonen er etableret i forbindelse med hjemmet. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Sara Poulsen har været ansat som frisør i Egtved gennem mange år. Nu har hun åbnet egen salon i forbindelse med sit hjem i Vejle.
Annonce

Vejle: Sara Poulsen har altid vidst, at hun en skønne dag skulle starte som selvstændig frisør. Og nu er den dag kommet. Sara Poulsen åbnede torsdag 18. juni døren til Frisør Sara P, som ligger i forbindelse med familiens hjem ved Kongens Kær.

Hun har glædet sig meget til at starte for sig selv, men det er også med vemod, at hun nu siger farvel til alt det gode ved Egtved, hvor hun har været ansat hos Center Salonen i over 13 år.

- Jeg var rigtigt glad for at være i Egtved, men nu ser jeg frem til at byde kunder velkommen i min egen salon her i Vejle. Det har jeg glædet mig meget til, lyder det fra Sara Poulsen.

Annonce

Vild med udvikling

Sara Poulsen blev uddannet fra Hansenberg i Kolding i 2007, hvor hun bestod med bronzemedalje. Siden har hun været censor på frisøruddannelsen, hvor hun hvert år er med til at bedømme frisørelevernes skole- og svendeprøver.

- Frisørfaget udvikler sig utroligt hurtigt, og det er også en af grundene til, at jeg i alle år har været engageret som censor, så jeg kan lære fra mig og tilbyde mine kunder det bedste frisørhåndværk, siger hun.

Sara Poulsen fortæller, at hun altid har været vild med at uddanne frisørelever i Egtved. Om det vil ske i den nye salon, ligger endnu åbent for hende.

- Men én ting er helt sikker. Jeg vil altid sørge for at følge med tiden og holde mig opdateret med ny viden. Frisørfaget er bare min passion, og jeg er vild med alt, hvad der er omkring det, slår Sara Poulsen fast.

Annonce

Det store M og det lige så store F

Sara Poulsen fornemmer, at det til tider kan være et tabu at snakke om dét at være selvstændig samtidig med, at man gerne vil lade familielivet fylde mere. Hun mener dog godt, at det kan lade sig gøre. Hun vover i hvert fald pelsen og springer ud i det.

- Jeg er bare mor med stort M, men også frisør med stort F. Det betyder meget at kunne være tæt på min familie i hverdagen, og samtidig er frisørfaget både min hobby og en livsstil, som jeg ikke kan leve uden, og nu har jeg fået muligheden for at kombinere det hele, fortæller Sara Poulsen, der har to døtre - den ene to år gammel, den anden seks år.

Hendes mand er også selvstændig og har stor forståelse for hendes beslutning om at starte for sig selv.

- Det giver mine piger tryghed, at jeg er i min salon i forbindelse med hjemmet,  og samtidig kan jeg lave meget fleksible åbningstider. For eksempel kan jeg nogle dage tilbyde mine kunder tider om aftenen, tilføjer hun.

Annonce

Hele familiens frisør

- Arh'men, jeg knuselsker at have herrekunder for eksempel. De er så umiddelbare, og nogle gange skal de have en tid her og nu, og det finder vi da ud af. Oftest er det lige ved at sende en sms, siger Sara Poulsen med et skævt smil.

Hun forklarer, at hun holder meget af at kunne være hele familiens frisør og elsker at være løsningsparat på alle mulige måder.

- Jeg er så heldig, at det har været en mulighed at indrette salon i forbindelse med vores hjem. Det giver mig lavere omkostninger, som er med til at sikre, at jeg kan tilbyde mine kunder en dejlig oplevelse til en god pris, forklarer Sara Poulsen, og fortsætter:

- Det betyder meget for mig, at det skal være personligt. Kunderne skal føle, at de bare kan kontakte mig på telefon og sms, hvis de ikke ønsker at booke tid online. Hos mig skal kunderne have en professionel behandling, i et hyggeligt og afslappet miljø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bare vi ikke er til grin

Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Koldt ægteskab

Annonce