Annonce
Ugeavisen Vejle

Nye forpagtere af Byens Pølsevogn

Den tidligere forpagter Jane Pedersen, der her er flankeret af de nye forpagtere, far og søn, Mumtaz, t.v., og Tolga Aksoy, t.h., fortæsætter som ansat i Byens Pølsevogn. Foto: Flemming Larsen
Far og søn, Mumtaz og Tolga Aksoy, har overtaget forpagtningen af Byens Pølsevogn på Koldingvej 140. Tidligere forpagter fortsætter som ansat.
Annonce

Vejle: Byens Pølsevogn på Koldingvej 140 har fået nye forpagtere.

Det er far og søn, Mumtaz og Tolga Aksoy, der har overtaget forpagtningen efter den tidligere forpagter Jane Pedersen.

- Det forpligter at overtage pølsevognen efter Jane Pedersen. Og derfor slog vi også til, da Jane tilbød at fortsætte som ansat. Men vi vil også selv komme til at række en ristet med brød og med lidt af det gule og lidt af det røde, bøfsandwich, parisertoast og franske hotdogs over disken, forklarer Tolga Aksoy, der har sin far til at hjælpe sig i pølsevognen.

Annonce

Alt er hjemmelavet

De to gange Aksoy pointerer, at alt fortsat vil være hjemmelavet hos Byens Pølsevogn, nemlig såvel sovsen til bøfsandwichen som agurkesalaten og den duftende ovnstegte ribbensteg.

- Det meste på menukortet er hjemmelavet, fordi vi gerne vil servere noget af en ordentlig kvalitet. Og hvis man så samtidig behandler kunderne godt, kan det ikke gå helt galt, forklarer Tolga Aksoy, der foruden bøfsandwich og pølsemix serverer ristede og røde med brød, hotdogs, kyllinger og pommes frites og de mange varianter af burgere.

Annonce

Bedste fortsætter

En anden ting, der heller ikke bliver ændret på er som nævnt ansættelsen af Jane Pedersen.

- Det er vigtigt at have én, som kunderne kender. Og som har den holdning; at det vigtigste er kærligheden til det, der bliver rakt over disken, siger Tolga Aksoy, mens han serverer endnu en frankfurter med det hele.

Og snart går snakken om aktuelle emner, mens henholdsvis bøfsandwich og pølsemix sættes til livs.

Byens Pølsevogn vil fremover holde åbent mellem klokken 11.30 og 20.30 alle ugens dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce