Annonce
Ugeavisen Vejle

Nyt navn til musik- og kulturtilbuddene i Vejle

Kultur- og idrætsudvalget vedtog 6. april, at Vejle Musikskole og Xeneriet fremover skal hedde Vejle Musik- og Kulturskole. PR-foto
Børn og unge, der er vilde med musik, drama, billedkunst og litteratur vil fremover komme til at gå på Vejle Musik- og Kulturskole.

Vejle: Når børn og unge fremover vil bruge fritiden på noder, manuskripter eller maling, vil det ikke længere foregå på Vejle Musikskole eller Xeneriet.

Kultur- og Idrætsudvalget har nemlig vedtaget et navneskifte for tilbuddene, der fremover skal hedde "Vejle Musik- og Kulturskole".

- Vi ønsker, at så mange børn og unge som muligt skal have mulighed for at udfolde sig kreativt i fritiden. Det skal derfor også være nemt at finde frem til de gode tilbud, og det mener vi, at det nye navn vil bidrage med, siger formanden for kultur- og idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen (K) i en pressemeddelelse.

Annonce

Formand for bestyrelsen i Vejle Musikskole, Brian Rammekjær, bakker op om navneskiftet:

- Det nye navn viser tydeligt, at de kreative fritidstilbud hører sammen. Vi håber desuden, at navnet kan inspirere til mere samarbejde på tværs af kunstarterne - til glæde for børnene, der kan lære af og inspirere hinanden, siger han i pressemeddelelsen. /lasau

Vejle Musik- og Kulturskole

Vejle Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i musik som eneundervisning, i bands og orkestre, billedkunst, drama og litteratur for børn og unge i alderen 0 til 25 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce