Annonce
Ugeavisen Vejle

På tur med naturvejlederen

Der er masser af mus at jage i skovbunden nu og udsigt til en god vinter, hvor der er masser af olden til musene og dermed føde til uglen. Hør mere om naturen, når Finn Lillethorup tager på tur den 17. november. PR Foto
Annonce

Vejle: Søndag den 17. november klokken 14 inviterer naturvejleder Finn Lillethorup på en sen efterårstur i skoven og i landskabet ved Engelsholm.

- Turen går gennem de forskellige skovpartier, ned forbi Engelsholm Sø og en tur ind over engen og op over det lille hedeområde ved Sortehøj. Vi kommer til at se den store variation, der er i skoven, hvor vi kommer til at møde specielle træarter som for eksempel avnbøg og cypres, samt nogle af de mest velvoksne ædelgraner og douglasgraner, vi kan finde her på egnen, fortæller naturvejlederen.

Turen starter fra p-pladsen i skovkanten lige umiddelbart ved Engelsholm Slot. Selv om turen foregår ad skovstierne, så skal man være forberedt på, at det kan være ret vådt og blødt føre, med mindre vi får frostvejr. Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding. /LASAU

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Koldt ægteskab

Ugeavisen Vejle

Bare vi ikke er til grin

Annonce