Annonce
Ugeavisen Vejle

På vej mod New York-priser: Gravesens penthouselejlighed er kun den tredjedyreste til salg i Vejle lige nu - og den er ellers dyr nok

Køber man Thomas Gravesens penthouselejlighed, får man udsigt over både fjorden og byen. Foto: Nybolig Vejle
Den tidligere landsholdsspillers 232 kvadratmeter store penthouselejlighed ligger på 17. etage i Den Hvide Facet med udsigt over både byen og fjorden.

Vejle: 12.975.000 kroner.

Så mange penge skal du have op af lommen, hvis du drømmer om at erhverve fodboldikonet Thomas Gravesens 232 kvadratmeter store penthouselejlighed, der ligger på 17. etage i højhuset "Den Hvide Facet" ved Vejle Havn.

Lejligheden har udsigt over både Vejle midtby og fjorden - og handler du nu, er der mulighed for at opnå rabat, vurderer boligsitet Boliga.dk.

Annonce

Lejligheden har nemlig været til salg i næsten et år uden, at udbudsprisen er blevet justeret.

Højst beliggende

Gravesen købte liebhaverlejligheden tilbage i 2010, året efter han smed fodboldstøvlerne på hylden, og han betalte dengang 13.975.000 kroner. Han står dermed til at tabe en million kroner på lejligheden.

Den  kommende køber kan - ifølge salgsmaterialet fra ejendomsmæglerfirmaet Nybolig Vejle - flytte ind i den højest beliggende penthouselejlighed i byen. Og får for en udbudspris, der kan omregnes til en kvadratmeterpris på lige under 56.000 kroner, tre værelser fordelt på to plan, privat parkering i kælderen, en elevator med direkte adgang til hjemmet og en tagterrasse.

Med til lejligheden hører en kæmpe tagterrasse. Foto: Nybolig Vejle
Annonce

Ikke den dyreste

Det er populært at bo i Vejle, der styrer mod New York-priser, og selv om man skal have 12.975.000 kroner op af lommen for Thomas Gravesens bolig, er lejligheden kun den tredjedyreste i byen lige nu.

Lejligheden i Den Hvide Facet overhales nemlig af to boliger i prestigeprojektet Havneøen.

Her er prisen på den dyreste lejlighed 16 millioner kroner.

Der er her tale om en penthouselejlighed på 10. sal:  En 400 kvadratmeter stor luksuslejlighed i to plan med fem værelser. Udsigten over Vejle Havn og Ibæks og Bredballes skovbeklædte arealer kan nydes fra den 75 kvadratmeter store tagterrasse.

Thomas Gravesen. Arkivfoto: Mette Mørk

Derudover er der i samme kompleks en lejlighed til salg, der er en million kroner dyrere end Thomas Gravesens bolig.

Thomas Gravesen

  1. Thomas Gravesen indstillede sin fodboldkarriere tilbage i 2009 efter at have været fast inventar på det danske landshold i næsten et årti. 66 kampe i de rød-hvide farver blev det til.
  2. Karrieren begyndte tilbage i 90’erne i VB i barndomsbyen Vejle.
  3. Gravesen har også været i trøjen for storklubber som Everton, Real Madrid og Celtic.
  4. Efter karrierestoppet flyttede Thomas Gravesen i en årrække til ørkenbyen Las Vegas i USA, hvor han investerede i firmaer og spillede poker.
  5. Siden har han blandt andet jobbet som fodboldekspert og kommentator på Discoverys tv-kanaler.
Annonce
Ugeavisen Vejle

Der blev fyret 15.000 klimakroner af om året: Nu kan Stefan drikke rødvin for pengene

Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejles svar på Emil fra Lønneberg sørgede for at byens udsatte fik deres livs bedste måltid

Annonce
Ugeavisen Vejle

Sådan sparer Laila 18.000 kroner om året: Nu er der plus på kontoen, selvtilliden er vokset, og vejlenseren har øget chancen for et liv uden skranteår

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Alice lader dine drømme gå op i guld: Ny guldsmed i byen skaber personlige vielsesringe og mere til

Ugeavisen Vejle

Så mange vil gerne drive ishusene ved to af Vejles strande: Sikærs forslag har skubbet efterspørgslen i vejret

Ugeavisen Vejle

Ny og helt anderledes restaurant åbner på Vejles gågade: Restauratør vil give gæsterne et show ved bordet

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Stort optog i Nørregade

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: I would prefer not to

Ugeavisen Vejle

Musvitten - mejsen med det sorte slips

Ugeavisen Vejle

Statens Serum Institut har øje på Vejles unge: Trekantområdet topper kedelig liste, og det handler om sex

VEJLE

Nyt spisested på markant hjørne: Du skal købe mindst tre pizzaer ad gangen - til gengæld kommer de i en flot, gul æske

Annonce