Annonce
Ugeavisen Vejle

Påskekoncert med kæmpe besætning

Der plejer at være udsolgt til koncerten, så foruden korsangen er der også en stor oplevelse i vente. PR-foto
Syng med i Vor Frelsers Kirkes Koncertkor til påskekoncerten, palmesøndag 5. april.
Annonce

Vejle: Hvert år sidst i januar går korene ved Vor Frelsers Kirke i gang med at øve til påskekoncerten, to og en halv måned før den før den løber af stablen.

- Alle, der har lyst til at prøve kræfter med et populært værk, er velkomne, fortæller Erik Linow, korleder og organist i Vor Frelsers Kirke.

Sangere af begge køn i alderen 15 til 45 år indbydes til at synge med i koncertkoret ved Vor Frelsers Kirke.

Påskekoncerten ligger palmesøndag, 5. april, hvor der er koncerter i Vejle og Vejlby samme dag.
Annonce

Et populært værk

Koncerten er med Willy Egmoses en time lange oratorium, "Kristi liv", lavet over ni scener fra maleren Emil Noldes altertavle i museet i Seebül, lige syd for grænsen. Teksterne er lavet af den kendte salmedigter, Lars Busk Sørensen, der to dage før koncerten i øvrigt fylder 90 år. Musikken er for kor, solist og instrumenter.

Både Vor Frelsers Kirkekor med 34 korsangere og Vor Frelsers Koncertkor med mellem 40 og 80 sangere står sammen om påskekoncerten.
Der øves hver 14. dag på onsdage, klokken 19 til 21, første gang onsdag 22. januar.
- Der læses efter noder, men nodekendskab er ikke nødvendigt. Og hvis man er interesseret i at synge med, skal man blot henvende sig til mig.
- Der plejer at være udsolgt til koncerten, så foruden korsangen er der også en stor oplevelse i vente, lover Erik Linow, der træffes på telefon 2622 5405 eller på mail elinow@tunet.dk.
Man kan også læse om projektet på kirkens hjemmeside http://vorfrelserskirkevejle.dk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce