Annonce
Ugeavisen Vejle

Peugeot 208: En fræk og forfriskende bybil

Designmæssigt er der sket meget siden jeg selv kørte Peugeot, dengang hed det en Peugeot 206. Den nye 208 er som en elskerinder, fræk og forførende. Foto: Flemming Larsen
Desigmæssigt befinder Peugeot 208 sig i overhalingsbanen, men pladsen til en bagsædepassager på 190 centimeter er trang.
Annonce

Motor: Det er uretfærdigt at skulle anmelde en Peugeot 208 BlueHDi med 100 hestekræfter efter netop at have kørt i en BMW M850i xDrive Gran Coupé med 530 hestekræfter.

Prisforskellen svinger fra 189.990 kroner til 2.809.079 kroner, og derfor skal man tage Peugeot 208 for det modellen er: en fræk og forfriskende bybil. Og ser man på, hvad man kan få i samme prisklasse, vil jeg helt sikkert foretrække min lille løveunge.

Sidst jeg selv ejede en Peugeot hed modellen 206, så det er efterhånden en del år siden.

Peugeot 208, BlueHDi 100 hk, Allure

Motor: 4 cylindret diesel, 1,5 liter

Ydelse: 100 hk ved 3.500 omdr./min

Max. moment: 250 Nm ved 1.750 omdr./min

Gearkasse: 6-trins manuel gearkasse

Brændstofforbrug: 24,4 km/l. ved blandet kørsel (WLTP)

CO2: 109 g/km

Tophastighed: 188 km/t

Acc.: 0-100 km/t., 10,2 sekunder

Køreklar vægt: 1.194 kg

Totalvægt: 1.645 kg

Anhængervægt m./u. bremser 1.200 / 580 kg

Bagagerum: 265 liter

Priser: Peugeot 208,Active PureTech 75 hk, fås fra 147.990 kroner. Testbilen kostede 189.990 kroner.

Annonce

Lettere og mere rummelig

208 er Peugeots bud i klassen for minibiler; den er bygget på samme platform som forgængeren 207. Det er samme platform som også bærer modeller som Citroën C3, DS3 samt Citroën C4 Cactus, men der er en årsag til, at 208 fortsat hører til blandt de mest solgte biler herhjemme.

Designmæssigt kan jeg godt lide at testbilen, Peugeot 208 BlueHDi, står knivskarp. Det er en elegant bil, og de klassiske lygter, især baglygterne, og løve-logoet får den til at virke aggressiv.

Bybilen får da også meget opmærksomhed, da jeg svinger ind på Kirketorvet for at fotografere den.

Annonce

Nytænkning

Det er når man tager plads i cockpittet; læs: kabinen, at man for alvor opdager forandringerne.

Sæderne er behagelige at sidde i, rattet er mindre og giver i hvert fald mig et fint overblik over instrumentpanelet, der nærmest virker tredemensionelt. Kabinens klaverinstrumenter spiller, men alligevel er der et par minusser.

Jeg synes, at den adaptive fartpilot er svær at betjene. Funktionen sidder skjult under ratstammen, og man skal derfor nærmest famle i blinde, det burde kunne laves smartere. Og så skal en adaptiv fartpilot fungere fra nul kilometer i timen, det opdager man for alvor, når man bor i Vejle og ofte kører i kø.

Samtidig synes jeg, at det er et irritationsmoment, at man for eksempel skal trykke op og ned for temperaturen manuelt, for så derefter at skulle trykke tilbage igen for at kunne betjene nogle af de andre funktioner på testbilens touch-skærm.

Og mens der er god plads til føreren af bilen, kniber det med pladsen på bagsædet, i hvert fald hvis man som avisens bilanmelder er cirka 190 centimeter.

Designmæssigt kan jeg godt lide baglygterne og formen på bagenden. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Sikkerhed og kørekomfort

Til gengæld er der ikke meget at komme efter, når det gælder sikkerhed og kørekomfort.

Testbilen gjorde mig i godt humør, når man tager højde for størrelse og pris. Det lille sportslige rat er med til, at man føler sig som racerkører.

Peugeot 208 er en fræk og forførende bybil, lidt mere forfriskende at se på end for eksempel Renault Cleo og VW Polo, og samtidig har teknikerne fået dæmpet et lidt for følsomt styretøj, så det nu også mestrer motorvejskørsel uden konstante korrektioner. Styring og undervogn matcher fint den kvikke motor, og det hele giver et harmonisk indtryk.

Allerede fra 1750 omdrejninger skubber de 250 Nm bilen fremad og, og selv om accelerationsevnen fra 0 til 100 er 10,2 sekunder, er bilen et friskt bekendtskab.

Der er flere modeller, der matcher Peugeot 208. Er det den model, du alligevel ender med at gå med, så overvej en 100 hestekræfters diesel, der er tæt på at være den ultimative pendlerbil.

Bagagerummet er ikke stor, men alligevel rummelig. Bagklappen gør, at det er nemt at komme til. Foto: Flemming Larsen
Jeg er vild med bilens sportslige rat, der giver et fint overblik over instrumentbordet. Klaveret spiller også i kabinen. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce