Annonce
Ugeavisen Vejle

Porten til himlen gik op: Nyt crossfit-center åbnet

Crossfit Heaven åbnede i Sjællandsgade i weekenden. Foto: Mads Dalegaard
Crossfit Heaven i Sjællandsgade er byens nye center, hvor fællesskab og effektiv træning går op i en højere enhed.
Annonce

Vejle: Man underkaster sig et udvalg af pinsler, og kommer triumferende ud på den anden side. Sådan er det med motion - og i særdeleshed crossfit.

I weekenden blev porten til et nyt center i Vejle skubbet op. Crossfit Heaven, hedder stedet i Sjællandsgade, hvor træningscentret Budz Boot Camp tidligere havde til huse. Citychef Andreas Kiis Antonsen klippede snoren til "boxen", som man kalder et træningslokale.

Efter en kort tale, hvor han citerede Gnags - Det er det dejligste vejr i 100 år - klippede citychef Andreas Kiis Antonsen afspærringsbåndet, hvorefter porten blev åbnet til træningslokalerne. Foto: Mads Dalegaard

Der er plads til 230 medlemmer. Omkring et par hundrede har allerede meldt sig under fanerne.

Crossfit har vundet indpas hos mange motionister de seneste år, og det er der ifølge Anders Stentebjerg fra Crossfit Heaven gode grunde til. Han beskriver crossfit som en effektiv sportsgren.

En af initiativtagerne bag Crossfit Heaven, Anders Stentebjerg. Foto: Lars Saugbjerg

- På dansk vil mange kalde det funktionel træning. Man giver den fuld gas i en time. Fællesskabet er noget særligt, og hele kroppen bliver trænet. Samtidighed er der et konkurrenceelement, og crossfit er for alle.

Øvelserne kan tilpasses motionistens individuelle styrke og niveau. Ofte er redskaberne simple, for eksempel et dæk eller en hammer.

Annonce

Næsten 50 hold

- I crossfit kombinerer man forskellige træningsmetoder, for eksempel vægtløftning og kardio-øvelser. Man mikser forskellige discipliner, så træningen bliver så effektiv som muligt, fortæller Anders Stentebjerg.

Hannah Rothmann Jacobsen (tv) fra Vejle prøvede Crossfit på børneholdet, hvor Lene Kjær Haagensen (th) underviste. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Fællesskab er et nøgleord.

- Der står nogle og venter på en, og man har det sjovt sammen.

Kyndige og motiverende trænere skal vejlede medlemmerne på knap 50 hold. I et tilstødende lokale er der plads til "open gym", hvor man eventuelt kan supplere sin holdtræning med at øve teknik i nogle specifikke øvelser eller træne almindelig vægtløftning.

- Vores crossfit-box har en klassisk opbygning. En stor sal til hold og en lidt mindre, hvor man kan nørde. Og så gør det heller ikke noget, at man har en stor port, der kan åbnes op til "himlen", lyder det med et smil fra Anders Stentebjerg.

Få flere oplysning om træning i Sjællandsgade via hjemmesiden www.crossfitheaven.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Syn for sagen hos optiker

Annonce