Annonce
Ugeavisen Vejle

Ramsløg. Forårets smagsgiver i køkkenet.

Anne-Kathrine Schelde, Maden i mit liv.
De, som ofte færdes i skoven, ved, at ramsløg er et stensikkert forårstegn. Og lige nu pibler de spæde, hvidløgsduftende ramsløg-blade frem i skovbunden og breder sig som et grønt tæppe.
Annonce

Vejle: Ramsløg, også kaldet vild hvidløg eller Nordens hvidløg, har været en del af vores køkken i 6000 år. Det er dog især indenfor de seneste 10-15 år, og i takt med det nordiske køkkens stigende popularitet, at de smagsfulde ramsløg igen er blevet populære. Og det gælder ikke kun i restaurantkøkkenerne, men også i private hjem.

Det er således mindst lige så populært at samle ramsløg i det tidligere forår, som det er at plukke hyldeblomster i forsommeren og svampe i efteråret.

Ifølge Naturstyrelsen, vokser ramsløg især i det østlige Jylland og på øerne, særligt på Bornholm. Ramsløg vokser typisk i større kolonier i løvskove, og man plejer at kunne finde masser af ramsløg i skovene omkring Vejle. Kniber det alligevel, så kør en tur til skovene omkring Trelle Næs eller Hindgavl Slot ved Middelfart. Her vokser ramsløgene så tæt, at man kan mærke den stærke, krydrede duft helt ind i bilen, når man kører forbi.

Ramsløg er i øvrigt en flerårig plante, så når man har fundet et sted, hvor der vokser ramsløg, så kan man vende tilbage år efter år. Man kan plukke og spise bladene fra de dukker op af jorden og helt indtil de blomstrer i maj/juni. Blomsterne er også spiselige, men når planten er afblomstret, bliver smagen skarp og let bitter, og så er den ikke længere så delikat.

Annonce

Ramsløg kan forveksles med giftige planter

Det er helt ufarligt at spise ramsløg, men det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, at det rent faktisk er ramsløg-blade, som man har plukket og fået med hjem i kurven. Ramsløg-blade ligner til forveksling bladene fra liljekonvaller og planten høsttidløs (også kaldet nøgen jomfru) og de er giftige. Eksempelvis er der beskrevet forgiftningstilfælde med dødelig udgang fra Centraleuropa og Norditalien, hvor gourmeter har plukket og tilberedt høsttidløs i den tro, at der var tale om ramsløg. Høsttidløs er dog ikke en naturlig del af den danske flora; den findes fortrinsvis i haver og kun i meget sjældne tilfælde i naturen, hvorimod liljekonval både findes som haveplante og gror vildt.

Man behøver dog på ingen måde at holde sig helt fra at plukke ramsløg af frygt for forgiftning, for selvom bladene på hhv. liljekonvaller, høsttidløs og ramsløg ligner hinanden til forveksling, så er der en markant forskel, når det kommer til duften. Ramsløg-blade har en meget kraftig og karakteristisk duft af purløg og hvidløg, hvilket hverken liljekonvaller eller høsttidløs har. Er man i tvivl om, hvorvidt man har fundet ramsløg, skal man derfor aldrig smage på bladene, men i stedet nuldre et blad imellem fingrene. Dufter bladet kraftigt af purløg og hvidløg, så er den god nok.

Der er ikke set dødsfald på grund af forgiftning i Danmark. Fødevarestyrelsen opfordrer dog til, at man kun spiser planter, som man kender og er 100 procent sikker på, og at man kontakter giftlinjen eller læge ved mistanke om forgiftning.

Annonce

Sådan bruges ramsløg i køkkenet

Ramsløg har et meget højt indhold af C-vitamin, faktisk er indholdet 10 gange højere end i citroner, og derudover indeholder ramsløg også stoffer, som både virker antibiotisk og er med til at styrke immunforsvaret. Man kan blandt andet bruge ramsløg-blade i salater og som et grønt drys på maden, fx i stedet for purløg ovenpå æggekagen eller kartoffelmaden.

Derudover kan bladene hakkes fint og bruges til hjemmelavet krydderolie eller kryddersalt og som fyld i en madtærte. De kan også fyldes indeni kyllingen inden stegning og vendes sammen med creme fraiche eller yoghurt, revet agurk og salt til en nordisk tzatziki.

Man kan desuden lave ramsløg-pesto ved at blende ramsløgene med olivenolie, nødder eller pinjekerner og parmesanost. Pestoen kan eksempelvis smøres på fisk, som efterfølgende bages i ovnen og vendes sammen med friskkogt pasta eller små kartofler. Den kan desuden bruges i sandwiches eller til hjemmebagte hvidløgsflutes med pesto. Og så smager det fantastisk at røre en skefuld ramsløg-pesto ud i sennep, mayonnaise eller blødt smør til lækker, hjemmelavet kryddersmør.

Ramsløgpesto.

Ca. 2 dl.

25 ramsløgsblade

ca 1 d. olivenolie

40 gr parmesanost eller lignende hård ost

40 gr cashewnødder (saltede eller usaltede)

citronsaft efter smag

evt. salt

Skyl ramsløgbladene og klip dem evt. i grove stykker, hvis de er meget store.

Kom ramsløg, olivenolie, parmesanost, cashewnødder i en foodprocessor eller kraftig blender.

Kør til en cremet grov eller fin pesto – tilsæt evt. mere olie, hvis pestoen bliver for “tør”.

Smag til med citronsaft og evt. et nip salt.

Hæld pestoen i et glas med låg og opbevar den på køl. Pestoen kan holde sig temmelig længe i køleskabet, hvis overfladen er dækket af lidt olie.

Ramsløg er forårets smagsgiver. Privatfoto
Når forårssolen skinner, kan mange af os ikke få nok af ramsløgpesto. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Ugeavisen Vejle

Klør det dernede?

Ugeavisen Vejle

Svedig blues i Bygningen

Ugeavisen Vejle

Klar til boligkigger-weekend

Annonce