Annonce
Ugeavisen Vejle

Regning til byrådet: Coronaen koster Vejle Musikteater fem millioner kroner

Direktør for Vejle Musikteater, Mette Kier, 21.08.2020. Foto: Leif Baun
Vejle Musikteater har fået sin kapacitet mere end halveret af coronabegrænsninger. Det koster i første omgang byrådet fem millioner kroner.
Annonce

Vejle: Musikteateret i Vejle kommer ud med et underskud på i omegnen af fem millioner kroner. Beløbet er beregnet ud fra, at de nuværende begrænsninger fortsat gælder året ud.

Dét, der påvirker regnskabet er først og fremmest, at musikteateret er gået fra at være et stort spillested til at være væsentlig mindre. Normalt kan musikteatret sælge 1134 billetter til sine forestillinger og koncerter. Nu må der maksimalt være 500 personer i Store Sal ad gangen. Og deri skal medregnes alle optrædende, hjælpere og teaterets ansatte.

Desuden var teatret lukket fra 11. marts til 28. august. I den periode forsvandt 99 procent af omsætningen, der gik fra 9.849.920 kroner til blot 39.103 kroner. En omsætning fra salg af mad og drikkevarer på 2,9 millioner kroner gik også tabt.

Annonce

Forsøger at mindske tabet

- Vi gør alt for at tabsbegrænse. Vi har søgt alle puljer, og Kulturministeriets aktivitetspuljer, der jo peger på, at vi fortsat skal have aktiviteter. Vi prøver at indhente det manglende salg, og det er lykkedes i et vist omfang. Men nogle af aftalerne er indgået før corona, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Vi er i gang med at indgå aftaler for 2022, og dér er håbet grønnere. Men vi kan ikke vide, hvornår coronaen med sikkerhed overstået. Vi ser ind i et super program, selv med den kapacitet, vi nu har. Vi er fulde af gå-på-mod men med forsigtighed, siger musikteaterets direktør, Mette Kier.

Annonce

Rock i Byparken i fare

Usikkerheden er stor. For eksempel skal musikteateret overveje, om det kan lade sig gøre at holde Rock i Byparken. Det hurtige svar med de nuværende regler er "nej". Man skal ikke samle op mod 6000 på et begrænset areal. Kan man have gæsterne siddende eller indenfor?

En udfordring for Vejle Musikteater er, at mange engagementer er indgået lang tid, før den finder sted. Et et ikke uvæsentligt antal arrangementer har solgt væsentligt flere billetter end den nu tilladte kapacitet. Vejle Musikteater er dermed kontraktligt er forpligtet i forhold til at betale honorarer, der ikke passer til det reducerede antal pladser. Det medfører, at nogle af arrangementerne må gennemføres med underskud.


Vi gør alt for at tabsbegrænse. Vi har søgt alle puljer, og Kulturministeriets aktivitetspuljer. Vi prøver at indhente det manglende salg, og det er lykkedes i et vist omfang. Men nogle af aftalerne er indgået før corona, og det kan vi ikke gøre så meget ved.

Mette Kier, direktør Vejle Musikteater


Oveni dette kommer, at mange gæster skal afvises og have betalt deres billetter tilbage.

Med de afstandskrav, der gælder nu, er ikke muligt at have barerne åbne, hvilket også koster omsætning.

Vejle Musikteater har arbejdet målrettet på at gøre det til en tryg oplevelse at besøge stedet, selv i en coronatid. De investeringer belaster naturligvis også økonomien.

Annonce

53 engagementer ændret

Ved forhandling med agenter er der flyttet 37 arrangementer til nye datoer, nogle flere gange, mens 16 arrangementer er blevet aflyst.

Politikerne i kultur- og idrætsudvalget har fået en foreløbig orientering, og de skal behandle sagen igen ved udgangen af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Julemarked på Søndertorv

Annonce