Annonce
Ugeavisen Vejle

Restauratørerne tog imod gæsterne med åbne arme

Der blev igen serveret blandt andet sushi i Torvehallerne i aftes. Huset rummer tre restauranter, Oasia Sushi & Wok, Bistecca Italian Bistro & Steak og Jacobsen Spisehus, der var klar til den store genåbning. PR-foto
Mange vejlensere var i aftes på restaurant. Til gengæld var der så pivkoldt, at der ikke blev drukket mange fadbamser i det fri.

Vejle: Det er en pivkold aprildag, men ikke nogen helt almindelig aprildag. Der er nemlig lys i vinduerne hos Vejles restauratører - og vin i glassene.

Så selv om avisens madglade journalist mødte først to kvinder med duftende pizzaer i æskerne, et par med en fornem æske fra Tortilla Flats - og selv havde en fin bærepose med mad fra Vejles nyåbnede restaurant i Orla Lehmannsgade, Den Store Gryde, sad der også gæster ved bordene i Vejles restauranter.

Lidt over 100 gæster

I Torvehallerne på Kirketorvet er de tre seneste dage blevet brugt på at gøre husets tre restauranter Oasia Sushi & Wok, Bistecca Italian Bistro & Steak og Jacobsen Spisehus klar til den store genåbning.

- Vi har indkaldt vores hjemsendte medarbejdere for at klargøre huset til genåbningen. Det har været et dejligt gensyn, og man kan tydeligt mærke glæden, der har været med til at trimme huset til åbningen, siger Terje Thesbjerg, direktør i Tovehallerne.

Lidt over 100 gæster havde bestilt bord i restauranterne, og enkelte måtte vente de famøse 30 minutter fra bordbestilling, til de kunne tage plads i en af restauranterne.

- Vore gæster har i fulde drag nydt at blive serviceret – og alle har tilkendegivet, at de meget snart kommer på besøg igen, siger Terje Thesbjerg.

Udover gæsterne i restauranterne var flere borde i Ginbaren booket til gæsterne, der "bare" skulle ud at have en god fadøl eller cocktail. Heraf havde et par fra Kolding først bestilt et bord til drinks, for herefter at bestille et hotelværelse, da de med sund fornuft ikke mente, at de kunne føre automobilet efter at have frekventeret Ginbaren.

Der var igen lys i vinduerne hos Restaurant Vedelsborg, og der blev skænket vine i glassene. Arkivfoto: Mette Mørk

Mange fester

Restaurant Vedelsborg havde en lidt roligere aften.

- Der kom lidt færre gæster end vi havde regnet med, men det er fint nok. Vi skal lige i gang, det har været helt fantastisk at få lov til at stå i køkkenet og igen - at gå rundt i restauranten og servere mad og tale med gæsterne. Og der er mange, der har bestilt bord til fredag og lørdag, siger restauratør Michael Bøgild, indehaver af Restaurant Vedelborg.

Ifølge restauratøren bød første arbejdsdag også på travlhed ved telefonen.

-Der er blevet bestilt rigtig mange fester, så jeg ser frem mod et supertravlt efterår, siger Michael Bøgildt

Nicolaj Møller, køkkenchef Treetop Restauranten, serverede for første gang i lang tid mad i restauranten, og glædede sig sammen med sit team over gæsternes kommentarer.  Foto: Mette Mørk
Annonce

Nød Treetops gourmet

Der var også mange, der havde taget sig tid til at blive coronatestet, fordi de havde bestilt bord til en gourmetmiddag på Treetop Restauranten.

- Der har været en helt speciel stemning i aften. Man kan mærke, at gæsterne virkelig havde glædet sig til igen at komme på restaurant. Det har også været dejligt for mit team og jeg, det igen at have gæster i restauranten, det er jo det vi elsker: At servere gourmet, og at få lov til at fortælle gæsterne om maden og vinene i glassene, siger Nicolaj Møller, køkkenchef for Treetop Restauranten.

Mens Vejles restauratører nød genåbningen og fik sved på panden bag de duggede ruder, var det fortsat pivkoldt udenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Skyttehuset får livvagt

Annonce